fbpx

Oplev foredrag om "Race to Alaska" i en Seascape 18

På fredag åbner Boat Show i Fredericia. En af de udstilede både vil være Seascape24, der på den store bådudstilling i Düsseldorf blev præmieret med European Yacht of the Year 2017. Per Cederberg, der forhandler Seascape i Danmark, udtaler: "Vi glæder os rigtig meget til at vise hende frem i Fredericia fra den 24. februar. Vi står på stand A-1214, og vi er klar til at svare på spørgsmål vedrørende Seascape bådene".

Men her slutter Seascape festlighederne ikke, det er muligt at komme til et spændende foredrag. I sommers stillede halvdanskeren Thomas Nielsen til start med sin Seascape18 i det legendariske "Race to Alaska" - en 750 sømils kapsejlads uden for alle konventioner i den Nordamerikanske vildmark. Det er ikke tilladt at bruge motor eller få hjælp udefra. Starten gik fra Port Townsend i Washington til Ketchikan i Alaska.

Oplev Thomas på scenen, se billeder fra en fantastisk natur og hør ham fortælle om hans solovildmarkstur i sin Seascape18. Foredraget er lørdag den 24. februar klokken 13.00 og søndag den 25. Februar klokken 14.00.