fbpx

Flexofold nomineret til en DAME award

Inkluder i Newsletter: Ja

Snart samles det maritime industri og bådbranche til METS Trade i Amsterdam, Holland. Der er ikke tale om en bådudstilling, men mere en messe, hvor det nyeste indenfor grej og udstyr fremvises. Over 22.000 mennesker fra 112 lande samles i hallerne, hvor man blandt andet også vil løfte sløret for hvem, der vinder årets DAME award.

DAME award kan vindes i syv forskelige kategori, mens kun en af de syv vindere fra de individuelle kategorier vil løbe med den overordnede titel DAME design award 2016. En meget eftertragtet titel.

Flexofold er nomineret i kategorien: "Machinery, propulsion, mechanical and electric systems and fittings", hvor der er 13 andre kandidater til årets titel. En af de andre kandidater er Volvo Pentas nyeste joystick til indenbordsmotorer, mens "Radial gangway" er et spændende produkt, der kan omformes fra kaffebord til landgangsbro på et øjeblik - det italienske firma GZ Nautic Division står bag.

img

Tilbage til Flexofolds bud på en DAME award. Flexofold Composite er en to-bladet foldepropel designet til sejldrev. Nyt design i letvægts kompositmateriale med et patenteret monteringssystem. Flexofold Composite er immun over for elektrolyse, hvilket er enhver propelejers mareridt. Har lukket spiralformet gearing og dobbelte støddæmpere. Flexofold Composite foldepropel giver mindre modstand gennem vandet, højere hastighed og en bedre ydeevne, når man sejler for sejl. Når man sejler for motor, er man sikret høj fremdrift og en stærk manøvredygtighed.

Man kan allerede opleve den nye Flexofold propel på Hanse 315, der har en el-motor indbygget i roret. Det er Flexofold, der har leveret propellen til denne løsning.

Flexofold kan besøges på stand 02.534.