fbpx

X-yachts nye X4 får verdenspremiere på Egå flydende

Inkluder i Newsletter: Ja

Danske X-Yachts kommer på den flydende bådudstilling i Egå Marina med en verdenspremiere - nemlig den længe ventet X4. Den flydende i Egå åbner i eftermiddag klokken 13.00. X4 er fra X-Yachts nye X serie, som kombinerer cruising egenskaberne og rummeligheden fra Xc serien med sejlegenskaberne og de avancerede materialer fra Xp serien pakket ind i en mere moderne interiørstil. Modellen har været længe ventet af mange trofaste X-fans, der altså kan opleve den for allerførste gang i Egå denne weekend.

Udover verdenspremieren så har X-Yachts også to andre modeller med til udstillingen i Egå. Det drejer sig om Xc 38 og Xp 38. Altså to modeller med hver deres egenskaber.

  • Xc 38 fra Cruising serien, som er skræddersyet til den klassiske cruising sejler, der ønsker en yacht i klassisk stil, som vil tiltale sejlere i årtier. Xc serien er særlig rummelig og har plads og komfort til at krydse oceaner.

Xc38

Xc 38 er en særdeles smuk båd.

  • Xp 38 fra Performance serien, som appellerer til den sporty sejlerfamilie, der kombinerer komfortabel cruising med kapsejlads. Her er vægten lagt på et let stift skrog i avancerede materialer, så ethvert pust omsættes til fart i stedet for krængning.

Xp38

X-Yachts Xp linje er henvendt til kapsejlere. Her er det Xp 38, som man kan opleve på udstillingen i Egå i weekenden.

Alle X-modeller har de kendte X-Yachts gener; de er hurtige, komfortable, velfungerende og bygget i kompromisløs kvalitet. Sikkerheden er i højsædet med kølen monteret direkte i den solide indbyggede bundramme. Xc & X crusing bådene har bundramme i varmgalvaniseret stål, og Xp modellerne har bundramme i kulfiber af vægthensyn. Vægten er super optimeret til lavt tyngdepunkt, så der opnås et maksimalt oprettende moment, der sammen med et stift skrog og rod rig garanterer oprejst, hurtig og super komfortabel sejlads = Ren sejlglæde uanset, hvilken model der vælges.









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *