fbpx

Stor interesse for den flydende bådmesse

Inkluder i Newsletter: Ja

Det strømmer stadig ind med tilmeldinger til årets flydende bådmesse, som i år har valgt at lægge til kaj i Ishøj. Fra den 28 - 30. august vil Ishøj havn være på den anden ende, og tilmeldingslysten blandt Danboats medlemmer har været så overvældende at arrangørerne bag udstillingen lige frem har måtte inddrage flere kvadratmeter til landstandene.

Danske værfter udstiller

Den seneste uge er der dukket endnu flere tilmeldinger op, ikke kun blandt landstandene, men også blandt bådene i vandet. X-Yachts har forleden tilmeldt to både, og Luffe Yacht, som ikke ses så tit på de danske udstillinger kommer også. Og med Faurby og Nordship, ja så er vi tæt på at se samtlige af de producerende danske værfter samlet i Ishøj. Vi mangler kun lige Quorning og hans Dragonfly, så havde pladen været fuld.

Kæmpe hal + telt

For første gang herhjemme har landstandene tag over hovedet på en udendørs bådudstilling :-) Tempohuset som rummer små 2.400 m2, lægger gulvareal til de mange landstande som traditionen tro er at finde på de flydende bådudstillinger, og med den lunefulde danske sommer som vi har oplevet indtil nu, ja så giver det nok meget god mening med fast tag over hovedet. Men selv den enorme hal har ikke været nok, så arrangørerne bag udstillingen har måtte tilsluttet et kæmpe telt, så alle der har måtte ønske det, har fået plads.

Til søs med Mikkel

Da Mikkel Beha Erichsen i sin tid købte sin båd til den berømte jordomsejling, lå skibet Havana i Ishøj Havn. Nu vender Mikkel Beha tilbage til Ishøj havn, denne gang for at underholde de besøgende på den flydende.

Det er nemlig lykkedes at få Mikkel Beha til at komme og fortælle om succes-programmet "Kurs mod fjerne kyster" og deres bedrifter.

Mikkel kommer lørdag d. 29 august kl. 14.00, hvor en stor stadionskærm sørger for alle har mulighed for at se med.

Beha vil fortælle og vise billeder og film om de mange store og spændende oplevelse på turene. Han giver også gode råd, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål fra publikum. Mon ikke der også kommer en enkelt sørøverhistorie.

Der er gratis adgang både til selve udstillingen alle tre dage, og for at høre Mikkel Beha lørdag eftermiddag.

Se den fulde udstillerliste her

Vel mødt.