fbpx

Boat Show kickstartede sæsonen med bravour

Inkluder i Newsletter: Ja

Den smukke forårssøndag markerede afslutningen på 2015-udgaven af Fredericia Boat Show, og solen symboliserede også stemningen inde i MESSE C's haller.

Dels var besøgstallet rigtig flot – 29.579 mod 28.504 tilbage i 2013 – og dels var købelysten og optimismen blandt gæsterne så stor, at branchen virkelig har fået forårsfornemmelser.

- Det har været fantastisk. Vi har aldrig solgt så meget som i år, konstaterer Torben Seilman fra Kolding Marinecenter, som er med på Boat Show for sjette gang.

Læs også: Velbesøgt 1. halvleg af Boatshow

- Lørdag i sidste weekend var så god, at vi ikke troede, det kunne overgås. Men denne lørdag viste sig at være endnu bedre – nok blandt andet på grund af Mikkel Beha Erichsens foredrag – så vi er ovenud tilfredse, siger Torben Seilman, som blandt andet har langet masser af sejlerbeklædning og maling over disken.

Ifølge koldingenseren er folk i højere grad end sidst gået efter de dyrere og mere kvalitetsprægede varer, og samme oplevelse har Martin N. Nielsen fra Dansk Marineudstyr:

- Folk vil godt bruge penge igen – det er helt tydeligt, lyder det fra indehaveren i en sjælden pause søndag eftermiddag. Han og medarbejderne har nemlig løbet rigtigt stærkt på de syv messedage, hvor de har solgt for omkring dobbelt så meget som budgetteret!

MS Bådfinans

At det ikke kun er udstyr men også både, der har været rift om, kan erhvervsrådgiver og bådkonsulent Palle Mogensen fra Middelfart Sparekasse tale med om.

Den vestfynske sparekasse lancerede på Boat Show "MS Bådfinans", og dét ramte tydeligvis et kæmpe behov i markedet. Det har i længere tid været nærmest umuligt at låne penge til bådkøb, selv hvis man har en bundsolid økonomi.

- Interessen har været kæmpestor. Det er sjældent, at et nyt bankprodukt vækker så stor begejstring, griner Palle Mogensen, der nærmest er blevet belejret af både besøgende og bådforhandlere.

Via MS Bådfinans er flere konkrete bådhandler allerede gået igennem, og flere er på vej, efterhånden som Palle Mogensen og hans kollega får arbejdet sig ned i bunken af henvendelser.

- Det er dejligt, at man både kan hjælpe med at sætte skub i branchen og få en række gode kunder, konstaterer en yderst tilfreds Palle Mogensen.

Næste Boat Show i MESSE C afholdes den sidste weekend i februar og den første weekend i marts 2017.




Seneste nyheder





Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!





Udvalgte artikler *