Alle ni både er klar til weekendens Grand Prix i New Zealand, hvor byen Christchurch på den sydlige af de to øer er vært. Det samlede SailGP Tech Team har knoklet solen sort, efter en tyfon raserede landområdet, hvor teltene med F50-vingerne blev opbevaret ved seneste Grand Prix i Australien.
Uden stor vinge
Det bliver dog kun med to ud af de tre versioner vinger som bådene kan veksle mellem som bliver klar. Den helt store vinge - på 29 meter, som anvendes i svag til let luft, er det ikke lykkedes at få klar, så vi håber på luft, som passer bedre til de to, på henholdsvis den 18- eller 24 meter.
Der sejles lørdag søndag
Weekendens stævne afvikles traditionelt lørdag søndag, hvor der sejles mellem kl. 15 og 16:30 lokal tid - med 12 timers forskel, så bliver det et natteshow på vores breddegrader, eller lad os sige det på den måde, du skal enten sent i seng, eller meget tidligt op. Og er du blandt dem som holder af deres nattesøvn, så sørger TV2 Sport for at 'genudsende' nattens sejladser til morgenkaffen kl. 7:20.

- Related Articles: Afrigning af Canada's vinge går helt galt - se video!, Ingen skulle være kommet alvorligt til skade - flere telte og Candas vinge smadret, Man får lyst til at skrive 'borte med blæsen' - se highlights fra Australien