fbpx

Øv! Sæson 4 bliver uden et dansk Grand Prix

Related Articles: Jonas Høgh: Derfor måtte vi flytte SailGP fra København til Aarhus, SailGP 2020: Outteridge - Slingsby - Ainslie ... og ?, SailGP: Coutts afslører nyt hold i København
Inkluder i Newsletter: Ja

Det var oprindelig et stort ønske, at der skulle have været afviklet hele tre gange SailGP Grand Prix i København, da hovedsponsoren Rockwool tilbage i december 2019 annoncerede deres sponsorat af det danske team med Nicolai Sehested som skipper.

Alle sejl var sat, en flot og stor præsentation i Skuespilhuset dannede rammen om den nye satsning, og selveste Russell Coutts talte rosende ord om hvor fantastik København ville være som sted, for afvikling af et SailGP event.

Hjælp fra Aarhus

Der skulle ikke gå lang tid, før de første planer kuldsejlede. Områderne ved siden af Operaen, som man havde i kikkerten, kunne ikke bruges, og de nye krydstogtsterminaler var optaget, i det kalender-slot man havde til rådighed. Gode råd var dyre, men heldigvis sprang vennerne fra det Internationale Sejlsportscenter i Aarhus til, og fik stablet et forrygende event på benene i august 2021.

Sidste år lykkedes det så at få SailGP til København - hele SailGP byen blev bygget op, og den fedeste placering ved krydstogtsterminalerne viste sit værd for sådan et event, og lige bortset fra det vi heldigvis ikke kan styre - nemlig vejret, ja så var det et super vellykket gennemført SailGP, hvor den røde lygte lyste, og arrangørerne kunne melde om 'alt udsolgt' på tribunen.

Men men, fra Københavns Kommune forlød det umiddelbart efter stævnet, at der ikke ville være penge til sådan et event fremadrettet - det er ganske enkelt ikke folkeligt nok for en så rød styret kommune, at kaste penge efter VIP-telte med champagne i glasset.

Så de danske SailGP fans, skal altså ud at rejse, hvis de vil opleve F50'erne og det danske team tæt på. Første mulighed i sæson fire bliver i St. Tropez Frankrig, som for tredje år i streg er med på kalenderen for sæson nummer fire, som blev offentliggjort forleden.

Otte 'venues' klar
Indtil videre er der otte 'venues' klar på kalenderen for 4. sæson, som starter i USA i juni, og som det ser ud lige nu - rykker derfra til St. Tropez i september. Det fremgår af oversigten - at der er to 'European slots' som endnu ikke er planlagt - juli og august - men overfor Bådmagasinet har det danske teams kommunikationsbureau First Chair Group, på vores henvendelse, netop bekræftet, at der desværre ikke bliver noget dansk Grand Prix i sæson 4. 












Udvalgte artikler *