fbpx

SailGP til Nathan Outteridge - har du penge kan du få, har du ingen må du gå...

Inkluder i Newsletter: Ja

Selv om Nathan Outteridge og Team Japan sluttede to'er i både sæson ét og to, og Outteridge måske er et af de største talenter bag rattet på en F50'er - så er der ingen hjælp at hente hos SailGP arrangørerne for at få teamet med i denne sæson. Det måtte Outteridge sande tidligere på måneden, hvor beslutningen om at den 10. båd med Japan om bord, slet ikke kommer til start, blev truffet.

Outteridge og Japan har haft svært ved at finde økonomien til tredje SailGP sæson, og da både Canada og Schweiz - de to seneste, og nye team, var fuldt financieret, ja så måtte Outteridge & Co. pænt træde til side og vente på den 10. båd skulle blive bygget færdig - men det nåede den ikke at blive, og nu er det definitivt slut for Nathan Outteridge og Team Japan i SailGP.

Det var egentlig planen, at et sindrigt pointsystem skulle holde det Japanske team inde i kampen, og at de skulle have været med, når SailGP-karavanen kommer til København, men dette kommer altså ikke til at ske. Der er altså tale om en fast top-3 båd/skipper som ikke længere er med i feltet - erstattet af nye teams, som lige skal lære at trimme en F50'er...

Money talks
Tænk at en rorsmand som Nathan Outteridge går frit rundt på markedet - der er trods alt tale om en, der i den grad ved hvad det drejer sig om. Nummer to i sæson ét - hvor Outteridge og Slingsby delte samtlige stævner som et og to'er, og fra sæson to blev det til to sejre - i Italien og Frankrig. Nathan sluttede to'er i Aarhus, og ofte har han været at finde fast i top-3. Men som skrevet står i vores overskrift - har du penge kan du få, har du ingen må du gå.

Set her fra redaktionen, så findes der flere teams i feltet, som sagtens kunne få glæde af Nathan Outteridge - og selv om Outteridge er tilknyttet Emirates Team New Zealand i Amerca's Cup sammenhæng, så håber vi at se ham bag rattet på en F50 igen - men der skal nok gribes dybt i lommerne, money talks...

SailGP afvikler tredje event i Plymouth denne weekend, hvor der sejles lørdag/søndag, inden karavanen rykker til København hvor der bliver sejlet den 19. - 20. august. 

Læs den kortfattede melding fra SailGP herunder i galleriet.


Galleri









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *