fbpx

Tak til SailGP – sikke en oplevelse

Related Articles: HKH Kronprins Frederik overrakte 'trofæet' på vandet, Russell Coutts lægger pres på Nicolai Sehested - se dokumentar, Tom Slingsby og Australien vinder i Aarhus
Inkluder i Newsletter: Ja

KOMMENTAR: Det første SailGP stævne 'ever' på dansk grund er slut. Hele dette imponerende set-up pakkes sammen - 90 store containere skal der til at rumme alt, fra de foilende F50’ere, Waszpjoller, telte, scenen, et hav af lounge sofa’er med tilhørende borde, ja – you name it. Alt pakkes og lastet på eget containerskib, som om få dage vil være på vej mod Middelhavet.

Aarhus Int. Sejlsportscenter var forvandlet til en VIP-kulisse næppe set mage på vore breddegrader, imponerende flot. På de sociale medier er debatten i gang, mon det her er det største der er sket på dansk jord, sådan rent sejlsports-mæssigt, eller var det VM for samtlige OL klasser samme sted, tilbage i 2018?

Nogle syntes VM, men her skærer jeg gerne igennem. Dette SailGP set-up tåler ingen sammenligning – lige bortset fra at sidstedagen ved begge stævner blev påvirket af vejrgudernes manglende lyst, til at serverede den form for luft, som Aarhusbugten - gemt bag Aarhus Ø kræver, for at levere tilskuere-venlig sejlsport. Uden at fornærme VM i jolleklasserne, så befinder SailGP sig i en verden for sig.

Holder konceptet?
Ingen tvivl om Larry Ellison og Russell Coutts har skævet til Formel1, da de tilbage i 2018 ’opfandt’ SailGP. De er, via førstnævntes bankbog, lykkedes med at samle de ubetinget største navne inden for sejlsport – hæderkronede OL-guldvindere, America’s Cup vindere, jo der var sejlere samlet i Aarhus hvis meritter overgår alt.

Da deres udsendte forlod havnen fredag aften, der var service-teamet stadig ved at løfte bådene tilbage i deres til lejligheden etablerede hangar. Da jeg mødt ind 12 timer senere, der havde samme service team løftet bådene tilbage i vandet! Hmm, her er det lidt nemmere at smide en F1’er op på en ’rulleskøjte’ og dreje den rundt, for at trille den ind i garagen, men hvad pokker – også et godt show for publikken, som stod linet op langs molen i Aarhus, og forevig-gjorde disse fartmaskiner hængende i stroppen.

JA - SailGP holder ’big time’
Men, jeg kan undres, at det kun er det danske team som er lykkedes at lande en stor-sponsor. Rockwool er eneste virksomhed, som pryder den smukke danske båd med ’Holger Danske’ præget på vingen. Jeg kan være bange for, hvis ikke flere store virksomheder dukker op som sponsorer på de andre både, så kan SailGP risikere at få en kort levetid.

Ellison penge slipper helt sikkert ikke op, men hans tålmodighed og lyst til at betale kan ebbe ud. Uden hans vilje kan SailGP under ingen omstændigheder løbe rundt. De relativt få tusinde billetter der kan sælges ved hvert enkelt stævne rækker ikke til at dække champagnen der bliver drukket. Til de store Form1 løb, der er det ikke umuligt at sælge over 200.000 billetter til én enkelt weekend, her har sejlsporten desværre helt andre kår. 

Jeg håber inderligt Russell Coutts kan overtale Larry Elisson til at holde ud et par år endnu, men evig støtte kan ingen regne med. 









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *