<br />Tankerne går faktisk til sørøverfilmenes skibe, når man ser fregatten med kanonporte, flot malede udskæringer på agterspejl og galion og de tre master med tovværk og råsejl, og ikke mindst bovsprydet, der ”knækker opad” i en lille ekstra mast. Typisk 1700-tals skib.
Fregatten ”Shtandart” er en kopi af den russiske zar Peter den Stores flagskib fra 1703. De runde, udskårne blomsterkranse om de firkantede kanonporte viser at dette er et særligt fornemt skib.
Navnet Shtandart betyder flag, militær standart eller fane (ikke ordet standard). Senere russiske zarer har haft prangende kejserskibe med samme navn, senest zar Nikolaj 2, der blev myrdet efter revolutionen i 1918.
Det var den første russiske fregat, da Peter den Store begyndte opbygningen af en flåde samtidig med at han grundlagde Skt. Petersborg med adgang til Østersøen. Zaren er siden kaldt ”den russiske flådes bedstefar”.
Kopi søsat 1999
Kopien af fregatten blev søsat i 1999. Det er et ungdomsprojekt, der siden har været rundt i verden, bl.a. i London, med unge mennesker. Skibet er også et sejlende træskibs museum. Det var i disse anledninger fregatten var i danske farvande i juli og i Helsingør til det maleriske Baltic Sail i august 2004.
Besætningen af unge mennesker kravler uvante og forsigtigt i riggen, så det tager sin tid, når sejlene skal løsnes eller fastgøres på de øverste ræer. Deroppe fra er der også 25 m ned.
Fregatten har i alt 680 kvm sejl. Det forreste råsejl under bovsprydet bruges ikke meget, for ikke uden grund er sejlets hollandske og danske navn ”blinde”. Sejlet blænder for ud-kik fremefter. Men på halv vind og åbent hav har sejlet været nødvendigt for at afbalancere vindfanget i det høje agterskib.
Det agterste sejl er et trekantet latinersejl som skulle give bedre krydsegenskaber. De har dog ikke været imponerende, og da ”Shtandart” er temmelig buttet, er højden til vinden på bidevind næppe bedre end 70 grader, hvor moderne sejlbåde kan holde 35 grader til vinden.
Fregatten sejlede i Sundet ved Kronborg med betalende passagerer. Men farten var ikke højere end at de mange sejlbåde på Sundet sagtens kunne gå hurtigere. Maks. fem knob blev det til med bedst tænkelige vind på 5-7 m/s på slør (skråt agterind). Højere til vinden end halv vind præsterede fregatten. Fregattens kaptajn oplyser, at skibet kan sejle 10 knob, men så er det på slør i mindst 12 m/s.
<br />Længden er 34 m inkl. bovspryd. Dybgangen er 3,3 m, og deplacementet er 200 tons. Der er (var) 28 kanoner, heraf 22 i kanonporte og seks på det hævede agterdæk. En mand er kanoner, fordi enkelte kanoner kan skyde salut. De øvrige er i plast og kun til pynt. Selvom skibet kun er fem år gammelt, så trænger malingen på de udskårne træ-figurer i galionen meget til en opfriskning. Skroget ser også lidt kølsprængt ud som om trækket i fokkemastens vanter har løftet skrogets forreste del.
Russerne har før bygget flere kopier af gamle, mindre skibe fra 1600 og 1700 tallet, men ”Shtandart” er det hidtil største.
Med galejer i skærgården
Fregatten var en beskeden start på Peter den Stores flåde. Fregatter var hurtige beskyttelses- og opklaringsskibe med ét kanondæk. De egentlige krigsskibe var store, tunge linjeskibe med to eller tre kanondæk med meget større kanoner.
Peter den Store førte krig mod bl.a. Sverige i finsk og svensk skærgård, hvor de store linjeskibe gik på grund. I stedet brugte begge parter galejer, som kunne ros gennem smalle sejlløb. Så dengang var zarens fregat et stort skib på de kanter.
Peter Alexejevitsh blev zar som 4-årig, men Rusland blev ledet af storesøsteren Sofie og et råd. Peter overtog magten i 1689. Han inviterede vesteuropæiske undervisere, og han indførte europæisk klædedragt og forbød langt skæg, som ellers var tradition i Rusland.
Han studerede i Europa og var bl.a. i Holland, hvor han arbejdede som skibstømrer. Senere var Peter den Store atter i Europa og Danmark, hvor han som bekendt kørte i hestevogn op i Rundetårn i København og boede i ”Zarens hus” i Nykøbing F.
I 1702 indtog russerne en svensk fæstning Nötesborg ved Neva flodens udløb inderst i Finske Bugt. Her i sumpene begyndte Peter i 1703 byggeriet af Skt. Petersborg for at være nærmere Europa. Samtidig startede bygningen af en flåde med hollandske skibsbyggere. Finske Bugt foran Skt. Petersborg er i dag lavvandet med kun 2-3 m dybde på grund af Neva flodens udløb. Bugten var sikkert også lavvandet dengang, og det var fornuftigt med hollandske skibstyper med lille dybgang. Hollandske søofficerer lærte russerne at sejle. Derfor er mange maritime benævnelser på russisk stadig hollandske og dermed også danske eller internationale. Sejlere forstår russisk sejlersprog.
Russiske maritime udtryk
Mast masta
Køl kil
Stævn schtefen
Agterstag agterschtag
Vant vanta
Skøde scott
Blok blok
Over stag ofer stak
Bidevind bei de vind
Halvvind galf vind
Plat læns for de vind
Storsejl groot
Fok (stagsejl) staksel
Styrbord **pravda bort
Bagbord leva bort
Vand voter
Lille vand vodka
- hollandsk
** pravda = højre og rigtigt
