Rygtet nåede os for flere år siden.<br />Søren Engstrøm, bådforhandler, var blevet bidt af trollingfiskeri, så det nærmede sig en personlig åbenbaring. Han gik rundt og talte om lystfiskeri på samme måde, som når folk er blevet shanghajet af én af disse eksotiske, religiøse sekter.
Det går vel over, tænkte man, med tanke på at Søren aldrig har været bange for at skilte med sit indgående kendskab til livet, hvor det syder i den store by. Vi puslede momentant med en overskrift i retning af ”LYST-FISKERI FRELSER UNG BÅDFORHANDLER FRA NATTELIVETS FRISTELSER”, men ventede roligt på, at normale tilstande ville indfinde sig, og at Søren ville falde tilbage på diskotekerne. Men splitte vore bramsejl, manden er hooket på trollingfiskeri som aldrig før og rykker ud på vandet, hver gang chancen byder sig.
”Hvorfor? - Jamen se dig om, det giver jo sig selv,” siger Søren Engstrøm en februar-dag på Øresund, hvor vi ganske vist måtte mase os igennem isflagerne i Skovshoved for at komme ud, men til gengæld havde tindrende vintervejr og en luft og sigtbarhed, så man følte at kunne læse vejskilte på Hven.
Søren har krænget sig ned i den store pelsforede overlevelsesdragt med indbygget opdriftsmiddel, der tilsyneladende er lystfiskeres uniform. Han begynder at rigge fiskestænger op og downriggere ned, og snart ligner den lille Bayliner Trophy 1802 et fremtidsuhyre med fiskestænger strittende og vajende overalt.
”Jeg har fire elektriske downriggere, og kan rigge 8-14 stænger op, hvoraf der kan være tre stænger koblet på hver downrigger,” fortæller Søren. Der kommer blink på snørerne, for selvom vi strengt taget kun er taget ud for at fotografere, kan man lige så godt prøve fiskelykken, når man alligevel er ude.
Med alle de kroge ude, var det så ikke lettere at trække et net?
”Jamen, men det må man jo ikke,” siger Søren strengt. ”Men jeg fanger sagtens noget alligevel. Der er masser af fisk i Øresund om vinteren, vidste du det? Køge Bugt har også godt vinterfiskeri, så jeg mangler ikke muligheder.”
Hvad fisker I efter?
”Hvad fisker vi efter - jamen det er storvildtet! Laks og havørreder. Det er dem, vi jagter ved trollingfiskeri. Sidegevinsten er torsk og hornfisk. Rekorden i Øresund er så vidt jeg husker 15 kg for havørred, og den vil alle naturligvis gerne slå. Men vi fanger da også sild en gang imellem.
Så har vi alle nogle personlige rekorder, vi håber på at slå. Jeg har fanget en laks på 15 kg ovre ved Simrishamn. Det var en dag!”
Instrumenterne viser vej og husker de gode hug
Båden er spækket med navigationsudstyr, alt sammen fra Simrad.
Kompasset gemmer sig lidt bag en stor GPS-styret kortplotter Simrad CP 32, en LCD radarskærm til en mellemstor amatørradar, Simrad RS 772, og et højopløst ekkolod Simrad EQ 32 med todelt skærm, og på antennebøjlen over styrehustaget stritter GPS- og VHF-antenne sammen med radarantennen. Der skulle ikke være problemer med hverken at finde ud til fiskene eller hjem med dem.
Når kompasset står uhensigtsmæssigt pakket ind i andre instrumenter, så det let kan give en betydelig misvisning, skyldes det, at der ikke er meget brug for det. Så snart en trollingfisker går af havn, bliver den nærmeste fiskeplads plottet ind, en rute mellem fiskepladser lagt og autopiloten koblet på. Satellitterne leder båden på vej, mens grejet rigges op og taktikken planlægges.
Søren bruger instrumenterne meget. Hver fangst bliver plottet ind og sammenlignet med tidligere fangster, bundforholdene bliver gransket. Det avancerede ekkolod er trollingfiskerens bedste instrument. Skærmen deles op i to, så det ene billede viser bunden under båden, og det andet billede af-søger vandet omkring den dybde, Søren har sænket sit trollinggrej ned til. Moderne ekko-lod har i årevis været i stand til at skelne store og små fisk fra hinanden.
”Jeg tror efterhånden, jeg kender undervandsforholdene i Øresund bedre, end jeg kender kysterne,” siger Søren. Fangstresultater drøftes med andre lystfiskere. ”Sådan er miljøet. Man deler sine gode fangstpladser med de andre. Det er da bare hyggeligt, hvis andre får bid på én af mine fiduser.”
Radaren bliver dog kun brugt, hvis han sejler langt fra land eller det trækker op til usigtbart vejr.
Firetaktsmotor klarer også trollingfart
Vi tygger l-a-n-g-somt af sted for Baylinerens 115 hk Yamaha firetakter. Den er en maskine med elektronisk benzinindsprøjtning, som sagtens er i stand til at sende båden af sted med 30 knob, men den er også justeret ned til at løbe kun ca. 600 o/m i tomgang, så den kan præstere perfekt trollingfart i området omkring 1,5 knob. Det sparer en speciel trollingmotor, og ifølge Søren Engstrøm er den langsomme tomgangshastighed kun et problem, så længe motoren er kold. Mekanisk er der ikke noget problem ved at køre så langsomt med en moderne firetakts indsprøjtningsmotor. Den griser ikke tændrørene.
De tunge blylodder med styrefinne sænkes ned med snørerne koblet til i clips, som slipper straks, der er hug. Søren har lænset tegnebogen og sejler med de avancerede Canon Digitroll elektriske downriggere til 12.000 kr. stykket, som viser downriggerens dybde præcist på en digital skærm, mens de ruller elektrisk op og ned. ”Vi troller somme tider på 150 meters dybde, når vi fisker efter laks ved Simrishamn,” siger han lidt undskyldende.
Nu er det tid til at nyde trollingfiskeriets velsignelser. Motoren snurrer dæmpet, autopiloten styrer, vi er oven på vandet, og fiskene neden under os er forhåbentlig klar til at gå til biddet. Søren har hentet en gennemsigtig plastickasse på størrelse med en lille kommode op fra kahytten. Den er opbygget med masser af inddelte rum og fyldt med blink og tilbehør. Nu kommer det vigtigste ved trollingfiskeri, at sætte de rigtige blink på og kombinere dem med den rigtige ”ske” eller farvet plastic-lokkemad.
”Jeg har vel omkring 1000 pirke og skeer,” siger Søren. ”Man køber, man bytter sig til noget, finder noget i Den Blå Avis eller man laver skeer selv. Og så er det fremragende gaveideer!”
Kunsten er af finde den kombination, som vækker fiskenes jagtinstinkt lige netop den dag, med den vandtemperatur og det lys og vanddybde og den hastighed, man kan få båden til at gå. Det er alt sammen meget følsomt og styres af fiskerens fine fornemmelser for hug.
”Andre sejlere vil sikkert synes, der ikke sker så meget, når vi sejler herude. Når grejet er ude, har vi tid til at slappe af og hygge os med at fortælle røverhistorier og løgnehistorier og lystfiskerhistorier, og kikke på, hvad vi har med i madpakken,” fortæller Søren. ”Men der er hele tiden noget at lave. Så er man ikke helt tilfreds med nogle blink og tilbehøret og skifter ud, eller man kommer i tvivl om trollingdybden og spekulerer over, hvor man så skal prøve. Spændingen og forventningen ved fiskeriet ligger hele tiden i baggrunden.”