Folkebådsklassen er i oprør, efter klassens internationale organisation har vedtaget, at bådens mast fra i år også må være af aluminium, hvor den efter de oprindelige regler skal laves af "nordisk nåletræ". Det er der lige så meget postyr om, som da glasfiberskroget blev indført for snart en generation siden.
Postyret er ikke uventet, for Folkebåden er en fin og velsejlende båd, som alle med god grund er ømme over, da den hviler godt i sin nuværende form, hvor den opfylder den oprindelige forudsætning: Den skal være folkelig - altså billig - i bygning og vedligeholdelse.
Om aluminiumsmasten opfylder disse forudsætninger, er for så vidt ligegyldigt i dag, hvor den er vedtaget. Men efter sigende vil en alumast fra den foreløbig eneste masteproducent i Sverige koste ca. 16.000 kroner, hvilket skulle være næsten det dobbelte af en ny træmast i Danmark. På den anden side skulle alumasten være så relativt svært bygget, at den nærmest kan betragtes som uforgængelig, så investeringen betaler sig.
• "Den bliver alt for stiv, den bliver en bropille," siger modstanderne, der hænger sig i, at alumasten kun må have en maksimal udbøjning, der er mindre end det, der anses for optimalt til Folkebåden - på en træmast.
• "Den bliver alt for dyr," siger andre, men det er som om man skal tale med adskillige personer, før man når frem til den inderste sandhed om det punkt.
• "Den bliver meget lettere at sy sejl til, fordi alumasterne bliver mere ensartede end træ," siger en sejlmager, der er klar til at få den første danskproducerede mast på sin båd, hvis den bliver til noget.
• "Beslutningen blev ganske vist kuppet igennem internationalt, men jeg går ind for alumasten," siger Folkebådsklubbens formand, hvilket dog ikke har afholdt ham fra at bestille en ny træmast til sin båd.
Har svenskerne
ikke træ nok?
Ønsket om at få træmasten skiftet ud er kommet fra Tyskland og Sverige, i sidstnævnte har en flyingeniør arbejdet med aluminiumsmasts-problematikken i over 20 år, og den slags har broderfolket enorm respekt for. Noget mindre respekt har danske Folkebådssejlere for et svensk argument for aluminiumsmasten, at "det er ikke er til at skaffe træ," for det er rent ud sagt en vildledning.
Sverige har overskudsproduktion af træ, og ønsket om alumasten kan lige så vel være, at svenskerne har følt sig i lommen på de to danske træmastproducenter, Folkebådscentralen i Kerteminde og Ulrik Pedersen i Hørsholm, for de har ingen selv.
Problematikken omkring aluminiumsmasten er den samme, som da Folkebåden blev bygget i glasfiber. Det nye materiale skal veje det samme som det oprindelige træbyggeri. Det nyder man godt af i dag, for en glasfiber-Folkebåd er overdimensioneret og ualmindelig stærk. Ligeledes skal aluminiumsmasten veje det samme som en træmast, ca. 42 kg, og den skal have samme balancepunkt for ikke at give alumasten nogen fordel. Indtil videre tror danske sejlere, at den svenske alumast er et tykvægget monstrum, som dog alligevel skal have mange kilo bly indvendigt for at gøre vægt og balance.
Danske sejlere er bange for, at aluminiumsmasten ikke kan leve op til Folkebådens sejlegenskaber. Den smidige træmast passer godt til, at storsejlet ikke kan rebes,
men blot flades godt og grundigt med hækstaget, når det er nødvendigt.
Nogle er overbeviste om, at man med den stive alumast mister noget af spektret for trimning fra let til hård luft, og båden kommer til at stå "bomparkeret" og ødelægger Folkebådens omdømme som en traditionel, men velsejlende båd.
Træmast-producent:
"Jeg gør klar til kulfiber"
Økonomien kan næppe være den store fordel ved aluminiumsmasten. Den koster skønsmæssigt 16.000 kr., men da den er tungt bygget, kan man sandynligvis også regne med, at den holder bådens levetid og mere til. Over for dette står træmasten, der opgives til 7.800 kr.
Træmasten er ikke uforgængelig, men til intensiv kapsejlads holder den i ca. 13 sæsoner, hvorpå den iflg. mastebygger Ulrik Pedersen, Hørsholm, begynder at blive "træt" til kapsejlads. Han kan dog berette, at Folkebåd nummer 2, bygget i 1948, først fik skiftet mast sidste år, da den skulle overdrages til lystbådsmuseet på Valdemar Slot. Da han gik den gamle mast efter, var der blot rådnet et stykke i bunden, og det kunne sagtens være repareret.
"Jeg tror ikke, alumasten bliver et problem for mig foreløbig," siger Ulrik Pedersen. "Men jeg har som modtræk tænkt mig at udvikle en kulfibermast til Folkebåden. Jeg ved lige præcis, hvordan den skal laves," siger han og ser hemmelighedsfuld ud.
Erik Andreasen, Folkebådscentralen: "Problematikken omkring alumasten er, at folkebådens rig, der er uden topvant, producerer et enormt søjletryk på slør, som en normal alumast ikke kan holde til. Jeg tror ikke, alumasten vil vinde indpas i kapsejlads. Vi har i flere år leveret et antal Folkebåde med aluminiumsmast til tyske sejlerskoler, og de er begyndt at bestille storsejl med to reb, fordi masten er så stiv."
John Laugesen, formand for Folkebådsklubben: "Jeg mener ikke prisforskellen er så stor, som mange tror. Min nye træmast koster næsten 12.000 kr. med nye beslag overalt. Jeg ved godt, mange beslag kan genbruges, men da det næppe er en god ide rent tæringsmæssigt at flytte træmastens rustfrie beslag over på alumasten, så er det forskellen mellem komplette, nye master, man skal se på.
Hvor langsom eller hurtig alumasten er, kan ingen vurdere" siger John Laugesen. "Den har sejlet med i Guldpokalen i et par år, men aldrig med top-besætninger, så resultaterne er uigennemskuelige. Min eneste bekymring over alumasten er, om den skal være for god. Vi skal helst have en blid overgang, som da Folkebåden gik over til glasfiber."
Dansk alumast på vej?
Med to store masteproducenter i landet kan danskerne naturligvis ikke sidde stille og se på, at produktionen af Folkebådsmaster spilles i hænderne på et svensk firma, så der har hen over vinteren været bestræbelser i gang for at få en dansk alumast på markedet.
Folkebådssejler og sejlmager Ole Petersen, Dan-Sails, har hele vinteren haft sin træmast parkeret hos John Mast i Greve, hvor Steen Christensen bekræfter, at en mast er på tegnebordet, men at den endelige beslutning først tages, når vi kommer tættere på sæsonen.
Ole Petersen: "Det er muligt, at alumasten bliver lidt stivere end en blød træmast, men det kan ikke afgøres udfra den viden, vi har i dag. I beskrivelsen af masten indgår en test, hvor alumasten maksimalt må udbøjes 111,5 mm, mens man for træmasten siger, at den ideele udbøjning er 150 mm. Det har mange hængt sig i. Men målemetoden siger ikke den fulde sandhed, for målingen foregår mellem mastetoppen og et målepunkt et godt stykke over masteroden, og masten bøjer også på det nederste stykke."
"Jeg forventer, at en alumast bliver et meget mere ensartet produkt, som bliver lettere at sy sejl til," slutter Ole Petersen. "Måske bliver den stivere i sideretninge
En bropille eller et grantræ?.
- Inkluder i Newsletter: Ja