På Duelighedsklubbens webside fremgår det – under menu punkt ”Service – bugsering/bjærgning”, at ”bugsering og bjærgning er erhvervssejlads” – citat:
”Al bugsering og bjærgning er pr. definition erhvervssejlads. Formålet med sejladsen er jo hverken sport eller fritid, men at transportere noget gods (en båd) fra et sted til et andet.
Når man således udfører et stykke arbejde, dækker lystfartøjsforsikringen ikke. Hvis ulykken sker, kan du komme i gæld for resten af dit liv. Derfor skal du tænke dig grundigt om, inden du begynder at hale i slæbetrossen.”
Det har altid været kutyme og godt sømandskab mellem lystsejlere, at man hjælper hinanden, også i forbindelse med eventuelle bugserings eller bjærgnings tilfælde, når nogen har problemer eller er i nød – og vel og mærke uden vederlag.
Det skal vi som lystsejlere holde fast i – vi skal fortsat hjælpe hinanden i havnene, såvel i havn som til havs, hvis der er behov.
På Duelighedsklubbens hjemmeside - som netop tilbyder uddannelse og information til lystsejlere – opfordrer man nærmest til, at lystsejlere skal kræve penge for at hjælpe hinanden, og stikke en bjærgningskontrakt i hovedet på den forulykkede, før man assisterer.
Det ville være godt, hvis udgangspunktet i stedet var at udbrede budskabet om, at det er godt sømandskab at lystsejlere hjælper lystsejlere gratis, samt information om hvordan situationen er forsikringsmæssigt i denne henseende.
Skader dækkes – men tjek dit selskab
Bådmagasinet har fået bekræftet fra Gert Toft, Pantaenius samt Sven Holmbo Sørensen, Topdanmark, at man dækker eventuelle opståede skader ved bugsering eller bjærgning, forudsat at dette er sket, uden at der er krævet bjærgeløn.
Hvis man begynder at kræve bjærgeløn, stiller det sig anderledes, så er man nemlig ikke dækket af lystfartøjsforsikringen, idet den netop er tegnet for et fartøj som ikke anvendes til erhvervssejlads. Det står ofte i forsikringsbestemmelserne, at forsikringen ikke dækker i forbindelse med bugsering og bjærgning. Men dette er ifølge forsikringsselskaberne møntet på ”kommerciel bugsering og bjærgning”.
Gert Toft, Pantaenius oplyser, at danske selskaber generelt dækker, hvis der ydes gratis bugsering eller bjærgningsassistance og opfordrer til, at man naturligvis altid overvejer situationen nøje, vejrforholdene taget i betragtning. Normalt vil en sådan skade på én der hjælper, blive videresendt til skadevolderens selskab.
Sven Holmbo fortæller, at der mellem alle de forsikringsselskaber, som er medlem af Lystfartøjsudvalget under Forsikring og Pension foreligger en aftale herom.
Se om dit selskab er blandt medlemmerne: Pantaenius, Topdanmark, Codan, Tryg, If, Gensidige, First og Dansk Fartøjsforsikring.
Hvis man er forsikret hos et andet selskab, er det anbefalelsesværdigt at tjekke med sit forsikringsselskab – og få det skriftligt - hvorvidt man vil være dækket, hvis man – gratis – hjælper en anden lystsejler.
Sven Holmbo tilføjer, at hvis man kræver bugserings- eller bjærgeløn, så er det på egen risiko, og ikke sikkert, at det vil blive dækket. Derudover er personredning altid gratis, og forestås normalt af "Værnsfælles Forsvarskommando Marinestaben" (VFM), so er det tidligere Søværnets Operative Kommando (SOK). Og dermed kan en lystsejler heller ikke kræve noget i forbindelse hermed.
Sejlerne skal nu til at vænne sig til at sige det meget mundrette havn "Værnsfælles Forsvarskommando Marinestaben" - men mon ikke mange sejlere vil blive ved at kalde det SOK.
Overvej altid situationen
En lystsejler, der ønsker at hjælpe en anden lystsejler, skal naturligvis altid overveje situationen, således at man ikke udsætter hverken sig selv eller andre for unødvendig fare eller risici. Her kan det være bedre at alarmere VFM eller andre, og så blive så tæt på som muligt og vente på, at der i givet fald kommer professionelle skippere til stede med et egnet fartøj.
Hvis der eventuelt skulle komme en skade på dét fartøj som går til assistance – forudsat det ikke agerer erhvervsmæssigt – så er det jo godt art vide, at dit forsikringsselskab, i hvert fald når det er tilknyttet ”Lystfartøjsudvalget” hos Forsikring & Pension.
Det er Bådmagasinets opfattelse, at lystsejlere fortsat skal hjælpe lystsejlere – GRATIS – og ikke have et udkast til en ”bjærgningskontrakt” liggende i kortbordet, som man først vil have en ”nødstedt” sejlerkammerat, der ønsker hjælp, til at underskrive.
Hvis du er i tvivl om noget i relation til din kaskoforsikring hos dit forsikringsselskab, så send en mail og spørg, hvorvidt eventuelle skader vil være dækket, hvis du – frivilligt – assisterer en sejlerkammerat. Og de fleste selskaber har også en hotline, hvor du kan ringe fra din båd i situationen.
Dansk Sejlunion undrer sig
Steen Wintlev, Dansk Sejlunions sejladschef siger om denne problematik:
”Sejlunionen har også talt med alle de store danske forsikringsselskaber, som bekræfter praksis om at dække for eventuelle skader på båden, som går til undsætning, forudsat den ikke agerer kommercielt. Det forudsætter naturligvis en kaskoforsikring.”
”Dækningen sker fordi der er tale om en skadesbegrænsende handling, når man hjælper et andet fartøj i en problematisk situation. Båden udviser efter unionens opfattelse godt sømandskab, men man skal selvfølgelig vurdere situationen og eventuelle risici for én selv.
”Hvis man sejler ud for at tjene penge, så er det erhvervsmæssigt, og det vil normalt ikke være dækket ind af kaskoforsikringen. Jeg synes Duelighedsklubben nærmest opfordrer lystsejlere til at lave forretning på andres uheld, og det synes vi ikke er godt sømandskab blandt lystsejlere. Vi har også fået henvendelser fra mange klubber, som har undret sig over Duelighedsklubbens måde at agere på.”
Bjærgeløn
Hvis du selv er i en situation med brug for professionel bjærgning eller bugsering, så overlad det altid til dit forsikringsselskab at etablere aftale herom. Om muligt, så rådfør dig direkte med selskabet i situationen. Mange selskaber har mulighed for akut hjælp.