fbpx

At dække – hvad er det, og hvordan gør man?

Inkluder i Newsletter: Ja

Artikelindeks

 

Sejl selv rigtig vej
Dermed bliver det faktisk lidt modsat ved fleet race: Dæk løst mod den favoriserede side, så du kan holde kursen mod den gode side og dermed kontrollere feltet, og ikke mindst sejle mod mærket så effektivt som muligt. Og straf båden bagved hårdt, hvis den prøver at få dig væk fra den strategi. Alternativt kan du jo lade vedkommende sejle sin egen sø, og det kommer vi til nu:

Grundregel efter bundmærket:
For hvor meget skal man tænke på bådene bagved? Det handler jo dybest set om at nå mærket så hurtigt som muligt? Ja, netop. Derfor er der altid en afvejning. Og den handler ofte om hvor tæt det er. Er det meget tæt, vil de fleste mene at det primært handler om at sejle rigtigt ift. forholdene - med mindre det er kort inden mål. En duel på vendinger kan gøre jer begge til tabere.

En anden hovedregel er, at når man runder bundmærket, vurderer man afstanden til båden bagved. Vel rundet og af sted på kryds sejler man ca. halvdelen af den distance man er foran. Så vender man, sejler den sidste halvdel af distancen, og vender igen. Nu runder båden bagved, og man sidder komfortabelt placeret, lige på toppen af vedkommende. Og har fuld kontrol.

Tre vendinger er dyrt
Det lyder meget godt. Men problemet er, at det koster to vendinger. I praksis oftest tre, fordi det første konkurrenten bagved gerne gør, er at vende mod fri luft. Vil du opretholde dækket, må du vende igen. Tre vendinger koster i runde tal tre bådlængder, med variationer fra klasse til klasse. Det er dyrt.

I takt med vinden
Og er der tale om en lille ledelse, så duger det slet ikke. Så kommer vendingerne til at ligge så tæt, at man mister al fart. Dermed er ledelsen ofte tabt, og konkurrenten forbi. Så den ovennævnte grundregel kræver en solid ledelse, og et stort ønske om at være på den sikre side. Er ledelsen lille, så handler det mere om at sejle mod den side du mener er den rigtige, og fokusere på at være i takt med vindskiftene. Samtidigt er det meget godt at undgå for meget separation, det vil sige blive i nærheden af de andre!

Skak mat ved layline
Kan man få konkurrenterne bagved hurtigt helt ud til layline, ved at dække hårdt den ene vej, og løst den anden vej, så er det helt perfekt. Så er de skak mat – der er ikke flere ”breaks” for dem. Så er der kun en kø mod mærket tilbage. Som båden bagved er det en god ting at huske – hold dig væk fra kanterne, bliv i banen, og gør sejladsen så lang som muligt. Se efter muligheder for at vende mod fri luft, for eksempel ved hjælp af øjeblik, hvor den dækkende båd er forhindret i at vende pga. andre både eller forhindringer.

Svag eller stærk?
Stærke hold har en tendens til at blive tæt på konkurrenterne, mens mentalt svagere hold er mere tilbøjelige til at søge væk fra den tætte kamp. Brad Butterworth og Russell Coutts har været regnet for den farligste ”afterguard” i sejlsportens verden, og vi vælger at afslutte dagens søndagsprædiken med nogle visdomsord fra de to hårde drenge:

"Keep it close..." 
“We try to keep the races close when we are behind. If we’re leading, we don’t want to take too many chances unless its obvious we can make a gain. When we’re behind we try to limit the loss and keep it close up to the mark rounding”.




Seneste nyheder





Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *