fbpx

Den svære bomning

Inkluder i Newsletter: Ja

Artikelindeks


Sæsonen er så småt på vej, og det naturlige for alle jer derude, er sandsynligvis at fokusere på at klargøre båd og udstyr, og komme i gang med at sejle. Hvis I ikke allerede er godt i gang.

Kilde:Præsident Alofsin!
I mellemtiden har vi en kapsejlads under Søndagsskolen vi skal have gjort færdig. Sidst var vi godt i gang med andet kryds, og denne gang leger vi at vi er i gang med sidste læns. Der er postet en del søndagsprædikener om emnet læns den gang vi sejlede den første af slagsen – dem kan du finde i arkivet til venstre. Men den svære og nogle gange frygtindgydende bomning fik vi ikke behandlet. Det gør vi så nu. Kilde til nedenstående er John Alofsin, præsident (intet mindre) for J Sailing School i San Diego, og flere gange amerikansk mester i J-22, J-24, og J-35.

Styr meget i let vind
Hvordan man styrer i en bomning er ret afgørende, siger Alofsin. Og den rigtige måde at styre på afhænger af vindstyrken. I let vind er det fordelagtig at styre i en ganske stor vinkel på den foregående kurs, helt over på en rum slør. Og drejningen bør være ret kraftig, så man ikke tilbringer mere tid end højst nødvendigt på plat læns, med meget lidt relativ vind. Det stiller store krav til mandskabet, for der er ikke nogen nølen undervejs, og mandskabet skal kunne følge med i det tempo som rorsmanden sætter.

Styr i et S i hård vind
Eftersom vindstyrken øger, bliver rorsmandens drejning mindre. Og når det virkelig blæser, er det nødvendigt at styre i et S. Start med at falde af, og lige så snart storsejlet er på vej over, slå kontra med roret, og styr tilbage.

Ude af kontrol
Der er to gode grunde til at det er smart, og den første er rigtig god: I hård vind vil alle både have en større eller mindre tendens til at runde ukontrolleret op i vinden efter bomningen. Det kan faktisk ende i en ret voldsom og ubehagelig situation, hvor hele båden er ude af kontrol, og spileren flagrer vildt ind i riggen. At styre i et S neutraliserer den tendens. Den anden grund er, at det giver mandskabet bedre tid, og bedre arbejdsbetingelser, så de kan lykkes med at få spilerbom og nye skøder på plads.

Tag fat i skødet!
Det er en dårlig idé at vente på at storsejlbommen selv kommer flyvende ovre på den anden side. Et kraftigt ryk på det rigtige tidspunkt er sagen – tag gerne fat i hele bunken af tovværk og hiv til. På større både kan det være nødvendigt at trimme skødet ind inden bomningen for ikke at overbelaste udstyret, men ideelt set burde bommen trimmes helt ud, eftersom man jo sejler plat læns lige inden bomningen, og det er den rigtige trim. I joller (i hård vind) kan det være en meget dårlig idé at trimme storsejlet ind, eftersom det bidrager til at presse båden op i vinden straks efter bomningen.

Fortsættelse følger…
Der er meget mere at sige om bomningens svære kunst, og det vælger jeg så at gemme til næste søndag. Kommentér hjertens gerne nedenfor, der må være mange som har prøvet lidt af hvert i dette ret følsomme og kritiske øjeblik, og som har noget at fortælle…









Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør





Udvalgte artikler *