fbpx

Sejl hurtigt på kryds i let vejr

Inkluder i Newsletter: Ja

At finde den rigtige ”feeling” på kryds i mellemluft er relativt let tilgængeligt for de fleste – her passer kræfterne til riggen, der er ikke for meget og ikke for lidt tryk. Den store udfordring når det gælder fart på kryds, er at holde farten oppe i let luft – og i hård luft. Det er to modsatte situationer, den første handler om at maksimere tryk, den anden om at minimere det. Det ser vi nærmere på de næste to søndage. Kilde denne gang er Dave Dellenbaugh, tidligere rorsmand i America's Cup. Først ud er let vind - her kommer altså 10 konkrete tips til at forbedre farten, når det ikke blæser ret meget:

• Flyt mandskabsvægt forover i båden. At glemme dette er en af de mest effektive måder, man kan standse en båd på i let vejr. Meget vigtigt! Vægten forud sørger for at vandet slipper agterspejlet let, og mindsker skrogets våde flade.

• Med mindre vandet er helt fladt, sejl hellere lidt lavere, end lidt højere - og fokuser på fart. Særlig vigtig i bølger!

• Ro i båden! Det er ikke vigtigt at flytte kroppen hurtigt – det er vigtigt at flytte kroppen glidende og præcist, og uden at skabe mere uro i vand- og vindstrømmen over skrog og rig, end højst nødvendigt. Sid stille, bortset fra i manøvrerne.

• Husk at du hele tiden trimmer efter mere tryk. Den rette rigspænding er vigtig. Husk ikke at trim skøderne for hårdt. Power er sagen, helt indtil det punkt, hvor mandskabet hænger maks.

• Ikke brug roret mere end højst nødvendigt.

• Trim om hurtigt, når forholdene ændrer sig. I let vind kan vindtrykket i sejlene fordobles og halveres indenfor minutter eller endda sekunder. Det kræver hurtige og ofte meget omfattende ændringer i trim.

• Fra start er det, i de fleste klasser, en god idé at lægge ud med en grundtrim med ret meget mastekrumning, masten godt bagud, og løs rigspænding. Det giver dybe, åbne sejl, med maksimal dybde godt bagud. Sejlene indgang er flad, hvilket giver god højde, og øger chancerne for at beholde den ”laminære luftstrøm” både over sejlenes luv- og læside. Det gør også båden mindre følsom at styre. I let luft er det svært at styre helt præcist hele tiden, derfor er det en god idé at sætte riggen op, så sejlene ikke ”staller” så let.

• Det er en god idé at trimme, så sejlcentret ligger godt agterud, også fordi det giver mere rortryk. Lidt mere tryk på roret øger chancerne for at mærke båden rigtigt og styre mere præcist. At sejle med en let krængning mod læ øger også rortrykket og giver en positiv ”feeling”. I helt let luft hjælper også tyngdekraften til med at holde sejlenes facon.

• Hold vægten nede. Alt unødvendigt udstyr må blive i land. Der må ikke være vand i båden. Og medbragte effekter må i hvert fald ikke ligge bag i båden!

• Lad der forblive nogle horisontale rynker i sejlene. De er et tegn på at sejlene ikke er for flade, og at indgangen ved forliget ikke er for rund.

Hvis der er nogle der ude, der kan forlænge listen over ”speedtips” i let vejr, så er der plads nedenunder. Næste søndag er det tid til tips om at sejle hurtigt på kryds, i den helt modsatte situation: Når det handler om at få kræfterne ud af riggen. Dvs. i hårdt vejr.

Velkommen tilbage!




Seneste nyheder





Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *