I sagens natur er den kryds man skal ud på efter runding af bundmærket, nummer to eller tre. Der er altså nogle erfaringer omkring forholdene, som bør udmunde i en eller anden form for plan, for hvad der skal ske på det kommende kryds. De bedste sejlere lægger en plan for vejvalg eller strategi allerede inden runding. Den plan har også betydning for rundingen – vil man vende umiddelbart efter runding, er det afgørende at kunne runde helt inderst.
Få ret eller have ret?
Det kan godt være, man alligevel kan vende til styrbord halse og dermed få sin vilje. Men der er forskel på at have ret og få ret. Vender man ind i en hel række bagbord-både kort efter runding, beder man om problemer: I værste fald kollision, i bedste fald en masse kaos, og konkurrenter der bliver tvunget til at vende foran til læ. Det kan hurtigt ende med at du bliver tvunget til at vende tilbage, og har tabt to vendinger, en masse fart, og desuden at du kan regne med ”payback time” næste gang du møder de involverede konkurrenter.
En mur af glasfiber
De fleste der sejler bane i entypeklasser, har oplevet at lænse ned mod bundmærket, og se en mur af glasfiber foran sig, en klump af både, der nærmest er stanset op, og som under eder og forbandelser forsøger at hitte rede i hvem der har skyld i at situationen er fuldstændig kaotisk. En lang kø strækker sig fra mærket og til højre. Hvordan i al verdens navn kommer man helskindet og ikke mindst hurtigt forbi en sådan forhindring, og i gang med næste kryds?
Kaotisk og intens
Bundmærket kan være en fase i sejladsen, der er lige så kaotisk og intens – og næsten lige så afgørende – som starten. Det gælder dog først og fremmest i store felt. Situationen bliver ofte særlig krævende hvis banen er kort og niveauet højt. For så ankommer de fleste nogenlunde samtidigt.
