fbpx

Taktik & strategi på læns

Inkluder i Newsletter: Ja

Artikelindeks


En udmærket kommentar til den sidste søndagsskole pegede på behovet for at forklare de begreber der bliver brugt, så flest muligt kan være med. Nu var lige det aktuelle begreb forklaret i teksten, men pointen er generelt god: Jeg har for eksempel snakket stolper op og stolper ned om ”lift” og ”header” uden nogensinde at fortælle hvad det indebærer. Og det er jo dumt. Dels er det engelsk og ikke dansk, og dels er det jo altså tale om begreber, som ikke er alment kendte.

Nærmere eller længere væk fra vinden
Altså: En ”lift” er det samme som en rummer. Det vil sige, en ændring i vindretningen, der tillader én at sejle højere. En ”header”, eller skralder, er det modsatte. Det vil sige en ændring i vindretningen, der betyder en lavere kurs, altså længere væk fra vindretningen. At jeg så langt har holdt mig til de engelske begreber er mest gammel vane – en vane man i øvrigt har tillagt sig i mange lande. Mit norske hjemland inklusive. Men nu er det slut: Fra nu af bruges kun de hæderskronede, danske, og nu forklarede begreber rummer og skralder.

Med det således sat på plads, kan vi vende os mod dagens tekst: Taktik og strategi på læns.

Enkelt - men vigtigt:
Her er der to modstridende omstændigheder vi skal have på rene, inden vi går i gang. At finde den rigtige balance mellem dem, er nemlig kernen i at sejle en strategisk rigtig læns. Det er i virkeligheden meget enkelt, og de fleste ved det sikkert godt. Men jeg siger det alligevel højt:

Hurtigt og direkte
Nummer et: Med meget få undtagelser sejler man hurtigere, jo skarpere vinkel på vinden man kan sejle. Selvfølgelig indtil en vis grænse, men den ligger langt højere end hvad der nogensinde bliver relevant på læns. Nummer to: Den korteste vej mellem to punkter går i en lige linie.

Logik
Det handler altså om at sejle så hurtigt som muligt, på en kurs der ligger så tæt mod bundmærket som muligt. Lidt logisk tænkning bringer os frem til, at det dermed er godt at befinde sig på en skralder. Den indebærer jo en dybere kurs, altså nærmere mærket, men med vinden mere fra siden, i en skarpere vinkel. Det første afkorter afstanden til mærket. Det sidste giver mere fart. Og at sejle hurtigst muligt, og mest muligt direkte mod mærket, var jo netop vores ubeskedne mål.









Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!

★ Artikel

★ Ruffet måtte af og på igen

Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL





Udvalgte artikler *