fbpx

Skuddet og de første 5-10 minutter

Inkluder i Newsletter: Ja

I dag skal vi kigge på hvad der sker, og hvilke udfordringer vi står overfor, når startskuddet virkelig smælder, og de fine hensigter og store planer skal føres ud i livet. Som de fleste vil have mærket på egen krop, skal der nemlig ikke ret meget til, før det går helt anderledes til, end man havde tænkt og håbet…

Risk management
For det er sejlads vi dyrker, og her er det er naturen der sætter dagsordenen. Naturen er lunefuld og uforudsigelig, så meget handler om det som på engelsk hedder ”risk management”. At tage kalkulerede risici, som øger chancerne for at det geometriske spil på første kryds bringer netop din båd ind til første krydsmærke blandt de første.

Afgørende faser
De to mest afgørende faser i en kapsejlads, det tror jeg de færreste vil være uenige i, er starten og de første 5-10 minutter af første kryds. Befinder man sig blandt de første efter disse to ret hektiske faser, er grundlaget lagt for et godt resultat i den pågældende sejlads. Mislykkes det her, bliver det væsentlig mere op ad bakke resten af vejen.

To rækker
Mange gode starter går i vasken, fordi rorsmanden er alt for optaget af bådene omkring, og glemmer det som er hans vigtigste opgave - og i særlig grad i minutterne efter start: At få båden til at sejle stærkt. Brian Hancock, professionel sejler igennem 30 år, skriver i en artikel om emnet, at der oftest former sig to rækker af både ud fra start. Den forreste består af dem som kommer fri og får den bedste start – og som sejler hurtigt, i fri vind. Næste række består af dem som sejler i vindskyggen af dem foran. De sidstnævnte sejler langsomt, men er samtidigt låst, og ude af stand til at komme væk. Dette på grund af alle bådene på styrbord halser bagud og til luv.


 

Ikke frit spil 
Det bliver selvfølgelig værre jo længere ned på linjen man starter, hvilket er forklaringen på den trængsel der oftest er omkring startbåden. Vejen til højre banehalvdel åbner sig væsentligt hurtigere for dem der starter ved startbåden. Men uanset: bådene i anden række kan ikke slå væk, før de enten er langt nok foran, langt nok bagud, eller før de andre vender og sejler ud på højre banehalvdel. Spillet er altså ikke i deres hænder i særlig høj grad. Ikke alene går det langsomt – man kan heller ikke gennemføre sin strategi frit.

Fokus på fart og højde 
Ikke en fed position at befinde sig i! Og Hancocks pointe er, at der ikke skal ret meget manglende koncentration eller mangelfuld trim til, før man i de første par minutter efter start ryger fra første række til anden. Konsekvenserne for resten af sejladsen er åbenlyse. Derfor er det første prioritet, lige så snart skuddet går, at få båden til at gå. At optimere fart og højde i de kritiske øjeblikke, hvor det bestemmes hvem der tilhører første række og hvem der tilhører anden række, er simpelthen det vigtigste at fokusere på. Bliver man oversejlet her, bliver det som sagt rigtig svært at gennemføre den strategi man nu har valgt. Valget for bådene i anden række står altså mellem at sejle langsomt i dårlig luft mod venstre banehalvdel, eller at vende og forsøge at tilkæmpe sig en ledig bane mod højre banehalvdel. Det sidste kan være rigtig, rigtig svært i store felt.

Giver mulighed for plan 
Hvis du derimod kommer ud fra linjen i fri luft, og holder banen godt ud fra start både hvad angår fart og højde, så går der ikke ret længe før der opstår mulighed for at vende – så du nu kan gennemføre din plan for første kryds. 

Hvem har øjnene udenfor båden? 
Når rorsmanden nu skal have opmærksomheden så meget på fart, bliver ansvaret endnu større for taktiker, eller mandskab, eller hvad der nu er af besætning om bord. For der skal jo være nogen, der holder øjnene på konkurrenterne og på banen, og som kommunikerer dette videre til rorsmanden. Går vi højt? Sejler de hurtigere nede til le? Er vi ved at blive kørt over til luv? Hvordan ser kompasset ud i forhold til middelværdien? Mens rorsmanden holder gassen i bund, skal mandskabet være øjnene udenfor båden, så man ikke ender med at være den hurtigste til at sejle den forkerte vej.


 

Højt eller lavt
Der er stor forskel på hvor meget en vending ”koster” i de forskellige bådtyper. I både der accelererer hurtigt, vil det være almindeligt og fornuftigt at tage to hurtige vendinger, for at finde en ledig bane, og evt. sejle samme vej i fri luft. Hvis man sejler en båd hvor en vending koster mange meter, må man overveje at bide det i sig, indtil båden foran vender væk. Der er også et spektrum at lege med i forhold til højde og fart, og er det ikke en mulighed at vende væk, kan det være en mulighed enten at trimme for fart, og sejle lavt og hurtigt – eller at trimme for højde, og sejle sig op til luv. På den måde kan man nogle gange lykkes med at sejle sig ind i en zone med fri vind. 

Offer for ret til vejen
Det værste man kan gøre, er imidlertid at gøre ingenting - at sidde hjælpeløst og blive gasset med dårlig vind. Vær aggressiv og på forkant, siger Hancock. Dette med at være på forkant gælder også hvis man er på styrbord halser, og en bagbord båd nærmer sig. Det bedste vil være hvis den falder af og går bag. Det værste vil være hvis den vender foran til le, og tvinger dig til at vende væk. Ser det ud til at dét kan ske, vil et hjælpsomt vink og et råb om at de godt må krydse foran, sikre at du kan blive ved med at gennemføre din overordnede plan, i stedet for at blive offer for en ret til vejen, som sender dig ud på en kurs du ikke selv har valgt. 

Risk management
Efter de første minutter, er det på tide at danne sig et overblik. Hvad nu? Her er der desværre ingen enkle retningslinjer, for forholdene på en kapsejladsbane er aldrig ens. Er der rytmiske vindskift, handler det om at være i takt med dem. Er der et stabilt, vedvarende vindskift eller mere tryk ude på en banehalvdel, handler det om at få røven med sig og komme derhen så hurtigt som muligt. Men her spiller dette med ”risk management” ind: Jo længere ude mod layline man havner, jo mere risiko spiller man med. Helt ude på layline har man sådan set spillet alle sine kort: Man kan ikke andet end at vende og sejle mod mærket. Uanset hvilken vej vinden drejer nu, vil det medføre et tab. 

En rummer medfører at man overstår, mens en skralder medfører at man sejler en lav kurs, mens de fleste andre kan fryde sig over at sejle en høj kurs på modsat halser. 

Men alligevel véd vi at der kan være store gevinster at hente ude på vingerne, i form af mere vind, fordelagtig strøm osv. Og i store felt kan det være de eneste steder, hvor der er fri vind. Det er her bukkene skilles fra fårene – for her er det rigtig svært at tage den rigtige strategiske beslutning! Dette er et tema vi vil vende tilbage til i særlige prædikener her i Søndagsskolen, hvor vi vil indhente tanker og erfaringer fra folk, der har vist en særlig evne til at finde vej på kryds.


 

Gå foran når du kan
Rent taktisk, altså i forhold til konkurrenterne, er det en god tommelfingerregel efter start, at man bør vende og krydse foran konkurrenterne når man kan. Dermed indkasserer man så at sige det potentielle forspring man har skabt, og risikoen for at miste det igen er ikke så stor – med mindre man altså vender, og fortsætter langt forbi, inden man vender tilbage. At placere sig så vidt muligt mellem krydsmærket og konkurrenterne er nemlig også en god taktisk tommelfingerregel. Men igen – mange glimrende sejlere vil sikkert kunne fortælle at de overhovedet ikke sejler sådan, og at det har fungeret gennemgående fint for dem. Der er ikke nogen facit, gud ske tak og lov. Også dette er et aspekt, der er meget mere at sige om. Og det kommer vi til. 

De rige rigere… 
Men én ting er sikkert: Det hele er væsentlig nemmere, hvis man først har bragt sig i forreste række, og overlevet de første minutters race ud fra startlinjen i fri vind. Så er man rig på muligheder, og det er på kryds som så ofte i livet for øvrigt: De rige bliver rigere, og de fattige fattigere. Nu, efter de første 5-10 minutter, tegner der sig oftest et billede af en rækkefølge, som i grove træk ligner den der vil være ved første mærkerunding. Og den ligner gerne lidt på den der er i mål.

Næste: Resten af første kryds
Næste fase i sejladsen er altså resten af vejen op til første krydsmærke – at bevare sin gode position, hvis man har været så heldig og dygtig at opnå den, alternativt at vende et trist udgangspunkt til et bedre. Det kigger vi nærmere på næste søndag. Kommentarer, kritik og synspunkter er hjertelig velkomne!