fbpx

WOW – giver flere aktive kvinder

Inkluder i Newsletter: Ja

Women On Water er vokset til noget stort på meget kort tid. Hør, hvordan det skete og stil spørgsmål til nogle af initiativtagerne lørdag.

Sidder du som formand for et udvalg i din lokale sejlklub, er du aktivt medlem – eller er du som de fleste nysgerrig på, hvordan Women On Water (WOW) fungerer, og har kunnet samle så mange kvindehold på så kort tid? Spørg WOW-panelet til den årlige Klubkonference i morgen i Vingsted.

NYT // Er du ikke tilstede på Klubkonferencen, så kan du chatte med WOW på Facebook og spørge panelet undervejs lørdag fra kl. 13.15-14.15.

I dag fredag starter den årlige Klubkonference hvor Dansk Sejlunion inviterer sejlklubber, menige medlemmer fra hele landet, sejlads- og ungdomsorganisationer og alt det udenom til konference. Årets tema på konferencen er: ”Den aktive sejlklub” og det er under den overskrift, at WOW har fået taletid lørdag middag.

Fuld fart på konceptet

WOW er en koncept, startet i foråret 2018, med det formål at få flere kvinder på vandet. Det startede som fællestræning på Øresund, men har hurtigt vokset sig til et stort netværk af dedikerede kvinder der vil frem, både til lands og til vands.

WOW er mere end sejlads, det er et fællesskab der vokser og vokser. WOW tæller 500 kvinder i et online-community på Facebook og Instagram, og det er medlemmerne der holder projektet i gang. WOW har i år afholdt netværksmorgenmøde og afviklet fællestræninger, løbetræning på land og endeligt et rent WOW-sejladsstævne i september med 18 kvindehold fra hele Norden.

Spørg panelet

Dét og meget mere kan man høre mere om på Klubkonferencen lørdag, hvor der er et WOW-panel  tilstede, der svarer på spørgsmål fra salen, og som præsenterer de elementer, der har sat ild i projektet og som fortsat får netværket af kvinder der sejler til at udvikle sig.

Næste år arrangeres der 1-2 WOW-events og 3-4 netværksmøder med et kommercielt afsæt.

Læs herunder hvem panelet er her, og følg med på Facebook hvor DU kan stille spørgsmål frem mod eventen:

Naja Bjørnholt:

18 år, Middelfart. WOW-deltager til Sundby stævnet på TEAM RUNAWAY hvor hun deltog med andre i samme alder, som hun har mødt i bl.a. Youngsters-miljøet. Naja er regerende Europamester i Hobie Cat 16, er træner og studerende. Naja repræsenterer den yngre del af WOW-sejlerne.

Ingeborg Nielsen

43 år, 2 børn, Øresund. Tovholder for WOW i klub-regi og har fulgt projektet på sidelinjen og været med ti lat arrangere vintertræning, så kvinder bl.a. har kunnet komme på vandet. Ingeborg har arbejdet i KDY siden 2016 med fokus på klubudvikling, KDY sendte tilbage i 2017 et rent kvindehold til SAILING Champions League. Ingeborg repræsenterer klubberne og fortæller om hvordan klubberne kan ”bruge” WOW som en aktivitet til nye eller eksisterende medlemmer.

Henriette Koch

33 år, Øresund. Initiativtager til WOW, som sammen med Josefine Boel Rasmussen har fået WOW udbredt blandt kvindelige sejlere i hele landet. Henriette er tidligere OL-sejler og repræsenterer konceptet WOW. Hun fortæller bl.a. om, hvordan man tager de første skridt frem mod at få etableret et hold, fællesskab og derudover, hvor meget hun bruger WOW-sejladserne i sit daglige arbejde.

Ditte Juul Kristensen

38 år, mor til tre drenge. Ditte er sejler, mor og arbejder med sejlads i sit daglige arbejde på Oure Sport og Performance. Hun var også med da Oure havde et hold repræsenteret til WOW stævnet i september. Ditte repræsenterer de mødre som er del af WOW, hvor nogen har holdt en pause lidt tid, mens andre har sejlet uafbrudt i mange år.

Nynne Desirée Ammundsen

33 år, Sejlsportsligaen. Nynne er del af Sejlsportsligaen, og repræsenterer WOW som del af ligafamilien. Det er i tæt samarbejde med Henriette og Josefine at Nynne arbejder for at WOW også vokser på land. Nynne repræsenterer de kommercielle sider som også er opstået i WOW, og som klubberne og det lokale erhvervsliv også kan drage nytte af.

Deltag i debatten og spørg WOW panelet her via Facebook lørdag kl. 13.15-14.15.




Seneste nyheder





★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Tursejlads

’En hel verden venter’ – nu også i København

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *