Få et sikkerhedskursus i din klub

Din klub kan ganske kvit og frit booke et gratis foredrag eller en praktisk demonstration med en SejlSikkert-instruktør i vinter.

Søsportens Sikkerhedsråd har i samarbejde med TrygFonden uddannet SejlSikkert-instruktører i hele landet. De står klar til at komme ud i din havn eller klub og fortælle mere om, hvordan du får manden om bord igen, nødkommunikation, redningsveste og andet sikkerhedsudstyr og meget mere.

Inviter en SejlSikkert-instruktør til dit arrangement på havnen, i klubben eller foreningen til at holde foredrag og lave sikkerhedsdemonstrationer. Du henvender dig selv direkte til instruktøren, så I kan aftale tid og sted, gerne i god tid. Du finder listen over alle SejlSikkert-instruktører i hele Danmark og deres kontaktinformationer her. Se efter en SejlSikkert-instruktør nær din havn.

SejlSikkert-instruktørerne er erfarne fiskere og sejlere, der har fået undervisning i sikkerhed med særligt fokus på at forebygge ulykker og alvorlige hændelser på havet. SejlSikkert-indsatsen har udviklet en række foredrag og demonstrationer med fokus på sikkerhed, som instruktørerne kan afholde. Foredragene indeholder typisk brug af forskellige rekvisitter, det kan være nødraketter, tjek og brug af redningsveste og lignende, samt uddeling af informationsmateriale. I 2018 udbydes tre forskellige foredrag, der alle har en varighed af ca. to timer:

1. Manden ombord igen
Instruktøren giver fiskere og sejlere kendskab til, hvordan man laver en sikker bjergning af en person, der er faldet over bord. Deltagerne bliver undervist i en række teoretiske samt praktiske forhold i forbindelse med den afgørende del af mand over bord-manøvren - selve bjergningen.

2. Nødkommunikation og demonstration af nødsignaler
Instruktøren giver fiskere og sejlere kendskab til de mest almindelige kommunikationsmidler, som bruges i nødsituationer til søs. Deltagerne får kendskab til procedurer ved alarmering og kommunikation med 112 eller Lyngby Radio, og de prøver pyrotekniske nødsignaler. Foredraget veksler mellem præsentationer, instruktioner, afprøvninger, diskussioner og gruppearbejde.

3. Redningsveste og påklædning
Instruktøren giver fiskere og sejlere kendskab til forskelle i brugen af forskellige typer veste. Deltagerne bliver undervist i, hvordan ekstraudstyr kan bruges, og de får viden om påklædningens sikkerhedsaspekt. Foredraget skifter mellem præsentationer, diskussioner og gruppearbejde.

Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller kontakt en instruktør direkte via vores hjemmeside



Seneste nyheder

Forrykt efterspil om OL-afstemning

Mød langtursejlere på Boatshow

Anna Munch nomineret til Årets Fund 2018





★ Artikel

Forrykt efterspil om OL-afstemning

Nyheder

Mød langtursejlere på Boatshow

Kapsejlads

VM i 2021 for H-båd i Struer

Nyheder

Anna Munch nomineret til Årets Fund 2018

Nyheder

DS Talentudvikler kandidat til talentpris

Kort Nyt

YES - Nyt site i luften

Kort Nyt

Lavere afgift – et godt skridt på vejen