Hamburg Boat Show åbner for første gang i historien i dag onsdag den 17. oktober.

'Hamburg Boat Show' starter i dag

Tá et smut til Tyskland og se deres nye Hamburg Boat Show - Hamburg er altid et besøg værd.

17-10-2018 06:30 Søren Øverup
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Hamburg nægter at lægge sig ned og dø, som bådudstillings by. Sidste år gik der et mindre chock gennem branchen, da den gamle Hanseboot lukkede - for altid! 

Tyskernes svar på den danske brancheforening Skib & Båd - i Tyskland Boots und Schiffbauer-Verband, med Claus Ehlert-Meyer i spidsen, gik i gang med at undersøge mulighederne og interessen for at fortsætte en bådudstilling i Hamburg. Interessen var stor, og i dag slår de altså dørene op til det, der kunne gå hen og blive en ny ære for Hamburg og de flotte messehaller.

Udstillingen, som hedder Hamburg Boat Show, er i sagens natur noget mindre end tidligere, men billeder af standopbygningen, samt en lille video omhandlende de kommende fem dages udstilling lokker - så hvis du nu ikke rigtig ved hvad du skal tage dig til her i efterårsferien, så tá dog et smut til Hamburg. 

Udstillingen er åben fra i dag onsdag den 17. oktober, til på søndag. Hver dag er der åbent mellem kl. 10 og 18. 

Mere om Hamburg Boat Show her

HamburgIII

Hal 5-6 og 7 er i brug, vel at mærke haller som er noget større end hvad vi er vant til på vore breddegrader, så vi er ganske overbeviste om man sagtens kan bruge én dag på udstillingen, og så er Hamburg jo ikke den værste by at slendre lidt rundt i, hvis du har lyst til en lille swip-tur her i efterårsferien. 

Vand

Et bassin er stort set altid en sikker vinder, hvor der kan prøves Stand-Up, kajak, m.v.

Stande

Standene under opbygning. Bådmagasinet svinger en tur forbi Hamburg Boat Show - beretning følger.

 

 

For første gang uden Reese Marin

ReeseMarin

Nu er det jo ikke normalt at skrive om hvad der ikke sker på en bådudstilling, men hvis du tænker at tage til Hamburg for at møde Reese Marin, som normalt udstiller Marex, Targa m.m. så har Reese Marin, efter 41 års uafbrudt deltagelse, i år valgt at blive hjemme i Aabenraa. Her kan du, i deres nye flotte omgivelser, se mere end 40 nye og brugte både. 

 

 

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

Læs flere nyheder - klik her.

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer