fbpx

Dragonfly 32 Evolution nomineret til fransk pris

Inkluder i Newsletter: Ja

Dragonfly 32 Evolution fra Quorning Boats er blevet nomineret til den franske pris Multihull of the Year 2019. Du kan stemme på dine favoritter.

Multihull of the Year 2019-prisen gives af Multihulls World-magasinet og dets franske sprogversion Multicoques Mag, i samarbejde med Multihull Boat Show. Hvem der skal vinde prisrene i de fire kategorier bestemmes af af læsere af magasinerne, læsere på nettet og de besøgende på Multihull Show i La Grande Motte, Frankrig i april 2019. Målet er at give reel anerkendelse til de både, der vælges gennem en pris, som deres brugere har stemt på.

Peter Quorning fra værftet ved i Skærbæk siger:
– Vi er meget stolte af at annoncere, at vores NEW Dragonfly 32 Evolution er blevet nomineret Multihull of the Year 2019 i kategorien "Until 40 feet". Den første Dragonfly 32 Evolution står stadig i produktionshallen, og vi har derfor af gode grunde ikke kunne teste den endnu. Og på baggrund af det, er vi naturligvis glade for den internationale interesse der allerede er, hvilket også har medvirket til at den første Dragonfly 32 Evolution er blevet solgt.

Vinderen af prisen bliver offentliggjort til det Internationale Multihullshow under messen i La Grande Motte i Frankrig i april 2019.

I Multihull of the Year 2019, er der fire kategorier: Under 40 fod, 40 til 55 fod, Over 55 fod og Power Multihulls.
De nominerede er valgt af Multihulls World-magasinets journalister og arrangørerne af International Multihull Boat Show. For at kvalificere sig til nominering skal nye modeller (katamaraner - trimaraner) have været lanceret for første gang i perioden mellem 2018-udgaven og før 2019- udgaven af International Multihull Show.

Det er meget enkelt at stemme: Frem til 23. april 2019 kan du besøge Multi Hull of the Years hjemmeside og afgive din stemme. 

Om Dragonfly 32 Evolution

Den nye Dragonfly 32 Evolution er en videreudvikling af Quorning Boats populære model Dragonfly 32 Supreme, med nye højvolumen wave-piercing pontoner til hurtig og afslappet sejlads. Det nye design af pontonerne forbedrer bl.a. ydeevnen i stærke vind- og vejrforhold.

Dragonfly 32 Evolution erstatter den tidligere Dragonfly 32 Supreme, mens Dragonfly 32 Touring forbliver en del af Dragonfly 32 serien.
Dragonfly 32 Evolution har verdenspremiere ved boot i Düsseldorf den 19.-27. januar 2019.









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *