fbpx

Nye forening vil gen-rejse Bøgeskov Havn

Inkluder i Newsletter: Ja

Den lille idylliske Bøgeskov Havn på Stevns er blevet overtaget af en forening som vil genrejse havnen, dens faciliteter og uddybe indsejlingen.

Nu skal det være slut med usikkerhed, grundstødninger og dårlig omtale, når det gælder anløb af Bøgeskov Havn. En nystiftet forening har overtaget ejerskabet af havnen, og der arbejdes allerede på fuld kraft på at skaffe penge til uddybning af sejlrende og til andre tiltag, som kan få sejlerne til at vende tilbage og dermed fjerne lukningstruslen fra den tidligere så populære Nordstevnske destination. Det skriver Foreningen Bøgeskov Havn på Facebook.

Indsamlingen er i gang

En indsamling er i gang og alle, som ønsker at støtte genopbygningen af havnen og dermed bevarelsen af det unikke samspil mellem havn, skov og hav, som Gjorslev Bøgeskov byder på, er mere end velkomne til at bidrage.

Holde sejlrenden fri for sand

Det første projekt, som Foreningen Bøgeskov Havn allerede har sat i søen, er indkøb af en kutter med kraftig maskine og skruetøj, der benyttes til at blæse sand væk fra sejlrenden, så sejlbåde – efter flere år med store problemer – nu atter sikkert kan anløbe havnen. Men flere tiltag er på vej for at sikre havnens overlevelse og dermed, at både sejlere og offentligheden i almindelighed fortsat kan nyde områdets herlighedsværdier.

Fra privat havn til foreningshavn

Bøgeskov Havn har hidtil været en privat erhvervshavn ejet af Stevns Fiskeriforening, men udviklingen indenfor fiskeriet har i de senere år nedbragt antallet af fiskere, så der nu kun er en enkelt fuldtidsfisker og to bierhvervsfiskere tilbage som hjemmehørende i havnen.

Det har fået havnens økonomi til at smuldre i en grad, som har gjort det vanskeligt at få finansieret den evige kamp mod tilsanding af sejlløb og havnebassin med det resultat, at lystsejlerne, som i mange år har givet havnen supplerende indtægter, fik problemer med anløb. En dødsspiral gik i gang, og det er den, Foreningen Bøgeskov Havn nu vil bryde.

Med skiftet til foreningshavn åbner der sig nye muligheder for at rejse penge fra både fonde, private og offentlige kilder, og her vil den nystiftede forening lægge mange kræfter i en kommende tid.

Bestyrelsesmedlemmer og pressetalsmænd i Foreningen Bøgeskov Havn, Lars Honoré, tlf. 40204105, mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og Palle Christensen, tlf. 23410040, mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. modtager gerne henvendelse fra folk, som vil tilbyde havnen en hjælpende hånd.

Der kan indsættes støttebeløb på foreningens bankkonto i Nordea: Reg. nr. 2485. Kontonummer 6897 824 521. Også MobilePay 22538642 kan benyttes.

Læs lidt om havnen i Den danske Havnelods, og læs om havnens historie på Bøgeskov Havns hjemmeside.




Seneste nyheder





Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *