fbpx

Plast-forurening ude af kontrol

Inkluder i Newsletter: Ja

Forskere har nu identificeret nogle af kilderne til mikroplast-forurening i verdenhavene. Synderne er primært syntetiske tekstiler og støv fra bildæk.

Plastforureningen i verdenshavene er gigantisk. Bare i Stillehavet har forskere identificeret en flydende ø af plastik, kaldet ”Great Pacific Garbage Patch”. En ø der strækker sig over et areal på mere end 1,6 mio. km2, og så stor at den svarer til 38 gange Danmarks størrelse.

Verdenshavene er forurenet med billioner af plastikpartikler og omfanget er tæt på at være uoverskueligt. Især mikroplasten er en stigende trussel mod både fisk, dyr og mennesker.

En ny undersøgelse peger nu på, at de største kilder til denne type mikroplastik-forurening, med partikler under <5mm er, ifølge World Conservation Union (IUCN), syntetiske tekstiler samt dæk-slid fra personbiler, varevogne og lastbiler, der tilsammen udgør over to tredjedele af alle mikroplast-partikler i naturen.

En dråbe i havet

Flere eksperter siger, at omfanget nu er så omfattende og stort, at den store planlagte plastoprydning i havet, kun vil virke som en dråbe i havet. Desuden er tallene for mikroplasten kun givet for:
- 2 procent Plejeprodukter
- 4 procent Øvrige forureningskilder
- 7 procent Vejmarkeringer
- 24 procent Bystøv
- 28 procent Bildæk
- 35 procent Syntetiske tekstiler

Der mangler derfor tal for andre plast-forureningskilder som plastikposer og andre større plastprodukter. Disse mikropartikler indgår ikke i oversigten og tæller derfor ikke med i oversigten.

80 procent af al forureningen med plast kommer fra land, hvoraf 90 procent af den samlede plastikudledning kommer fra kun 10 floder i verden. Otte af disse ligger i Asien og to ligger i Afrika.

Fordobling over de næste 20 år

Ifølge den danske organisation Plasticchange er produktionen af plastik eksploderet i løbet af de sidste 50 år, fra 15 mio. tons i 1964 til 311 mio. tons i 2014, og forventes at blive fordoblet igen over de næste 20 år. Hvis det fortsætter, risikerer vi, at der en dag vil være mere plastik i verdenshavene end fisk. På denne baggrund erklærer FN, at plastikforureningen af havene er ”en fælles bekymring for menneskeheden”.

Du kan læse mere på plasticchange.dk




Seneste nyheder

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Sejlads i det nye klima






Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *