fbpx

Dansk Sejlunion er med til at sige: 'Værn om den danske model'

Inkluder i Newsletter: Ja

Med på DIF’s repræsentantskabs møde lørdag var formand for DS Line Markert og unionens nye direktør Christian Lerche samt 55 øvrige specialforbund, som alle bakker alle op om en fælles udtalelse, der opfordrer landsholdsudøvere – og ikke mindst deres repræsentanter i form af spillerforeninger – til ikke at vende den danske idrætsmodel ryggen.

Den fælles udtalelse skal ses på baggrund af de seneste landsholdskonflikter i fodbold og badminton, og lad os da gerne benytte lejligheden til at glæde os over sejlsporten ikke er indvolveret i sådanne konflikter. I udtalelsen hedder det bl.a.:

'Vi oplever i stigende grad, at landsholdsaktiviteter bliver gjort til en kampplads mellem landsholdsudøvere og forbund. Vi ser nogle ødelæggende konflikter, som vi ikke ser i andre lande, og vi oplever, at hensynet til sig selv nogle gange skubber hensynet til helheden i baggrunden, og at atleternes repræsentanter i form af diverse spillerforeninger forsøger at presse en klassisk arbejdsmarkedsmodel ned over landsholdsaktiviteterne.

Sådan en udvikling er en trussel mod den unikke danske idrætsmodel. Som landsholdsspiller er man ikke lønmodtager, og et forbund er ikke arbejdsgiver for landsholdsspillerne. Landsholdsaktiviteter kan ikke sammenlignes med det klassiske danske arbejdsmarked. At deltage på landsholdet er et tilbud, som nogle udvalgte atleter får om at repræsentere Danmark, og som disse atleter frit kan vælge at benytte sig af eller ikke benytte sig af.'

Alle DIF’s specialforbund opfordrer derfor danske landsholdsudøvere og spillerforeningerne til at respektere den danske idrætsmodel, og i udtalelsen fortsætter man bl.a.:

'Landsholdsudøverne bør konstruktivt samarbejde med forbundene om at skabe de nødvendige midler. Midler, som skal bruges til at udvikle forholdene for landsholdsudøvere selv, men som også skal bruges til at skabe gode rammer for de frivillige, for breddeidrætten og for talentudviklingen, så vi sikrer, at der også er et tilbud til de kommende generationer.

Og de bør være opmærksomme på, at specialforbundene i DIF ikke er private virksomheder, hvor overskuddet udloddes til private ejere, men derimod er foreninger, som har et hensyn at tage til hele idrætten.'

Line Market deltog i et panel, og var på scenen som repræsentant for et af de mange specialforbund. DIF debatterede bestyrelsessammensætning i foreningslivet, herunder diversitet. Hvilke kompetencer kræves for at sidde i bestyrelsen, og fra salen blev det blandt andet anbefalet at undgå dubletter.









★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *