fbpx

Dramatisk redningsaktion i Kattegat

Inkluder i Newsletter: Ja

En tysk mand var tæt på at drukne, da han og hans kone fik alvorlige problemer på deres sejlbåd i Kattegat.

Torsdag eftermiddag klokken 16.30-tiden blev der udsendt MAYDAY i Kattegat ud for Frederikshavn. Sæby og Skagen Redningsstationer reagerede straks på alarmen, og sendte to fartøjer afsted, for at hjælpe de nødstedte, ligesom en helikopter også afgik mod destinationen.

Tysk sejlbåd i problemer ved Hirsholmene

Sæby Redningsstation fortæller:
”Meldingen lød på en sejlbåd i problemer. Vi startede med at afsøge farvandet langs kysten fra Sæby til Frederikshavn, mens FRB08 søgte nord for Frederikshavn. En fiskerkutter fra Strandby, der lå i farvandet nord for Hirsholmene kaldte over VHF, og meldte sig til at deltage i eftersøgningen. Kutteren søgte nord og ville fortsætte øst om Hirsholmene, mens vi med FRB11 afsøgte vest for holmene. Fra kutteren kom der melding om, at der var observeret en lystsejler ved en anden fiskekutter sydøst for Hirsholmene. Vi afgik straks mod positionen ligesom redningshelikopteren.”

saeby redning3 web

Med hovedet i vandet

Her kunne båden fra Sæby Redningsstation konstatere, at bådens sejl var i stykker og der var høj sø – omkring 2,5 meter. Der var to personer om bord, og da de ankom, var situationen meget kritisk. Den ene person var faldet over bord. Han hang fast kun med fødderne i bådens søgelænder, og når båden dykkede i bølgerne, fik han hovedet under vand.

”Vi fik hurtigt to mand om bord på sejlbåden, og holdt fast i mandens ben, og fik hevet ham op i båden igen. Da vi havde sikret os, at han ikke var kommet til skade, etablerede vi en slæbeline og begyndte at bugsere båden mod Frederikshavn havn. Da der var ro på situationen, kunne helikopteren returnere, ligesom fiskekutteren, der havde ventet ved siden af sejlbåden indtil situationen var under kontrol,” fortæller Sæby Redningsstation.

Alle vel i havn – også båden

Stenafærgen, der netop passerede, stillede sig også til rådighed, men kunne også fortsætte sin sejlads. Mens de med FRB11 bugserede sejlbåden, fulgte FRB08 med på siden, og da de kom ind i Frederikshavn havn fik de en trosse til bådens agterende, så de kunne styre manøvreringen ind i havn. Her blev båden lagte til kaj.

”Da vi havde sikret os, at besætningen havde sundet sig og var ved godt mod, kunne vi returnere til stationen i Sæby. Stor ros og mange tak til de assisterende fiskekuttere, Stenafærgen og kollegerne på redningshelikopteren og Skagen Redningsstations FRB08,” slutter rapporten fra Sæby Redningsstation.

redning saeby1 web




Seneste nyheder





Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *