fbpx

Youngsters Camp på Rungsted havn i november

Inkluder i Newsletter: Ja

Som tidligere arrangeres campen af de unge, for de unge. Der er plads til alle, og man kan komme som man er, uanset erfaring.

Rungsted Havn kommer til at danne rammerne for den næste og sidste Youngsters camp i år. Det bliver den tredje camp for de unge, som hidtidig har været afviklet i Horsens og Oure. Det er de unge der svinger pisken, og det er ud fra deres feedback at denne camps program og aktiviteter bliver sammensat. Allerede nu er der ting som der er sagt farvel til, og nye tiltag kommet til …

Denne gang bliver Yoyngsterscampen afviklet over en weekend på Sjælland, med mulighed for at overnatte og være en del af fællesskabet alle dage, eller ”kun” deltage en dag, hvis det passer bedre. Det handler om fællesskab, sejlads og at have det sjovt – det er Youngsters!

Set-up som de unge vil have det

Rungsted har som mange andre en meget aktiv ungdomsafdeling med et væld muligheder, og det bliver i et tæt samarbejde, at Youngsters skal afvikles. Alle unge fra hele landet inviteres med til masser af sejlads, fællesskab og udfordringer.

Der bliver elementer, som går igen fra de tidligere camps, bl.a.:

  • Der står mindst 7 stk. J/70’ere klar
  • Der er dygtige trænere der kan få ’alle med på bølgen’
  • Alle niveauer kan være med, uanset erfaring
  • Du kan sejle med ”dit hold” fra start til slut af campen
  • Du kan sejle hele weekenden, eller kun den dag der passer dig
  • Det sociale fylder meget – også en fælles ’socialize’ aktivitet’ om lørdagen

Det bliver Sejlsportsligaens både, som bliver brugt til weekendens sejladser, og der vil også blive lejet både ind udefra, så alle får sejlet mest muligt. Vejret kan være meget afvekslende i november, og det betyder, at der ikke kommer til at være lange dagture som i sommer, men med forløb, hvor intensitet og læringskurve er i fokus. Der vil være superdygtige trænere, som kan udfordre selv de mest erfarne sejlere, og samtidig tage hånd om dem, der ikke kender bådene så godt endnu.

Alle kan være med

Der er niveauforskelle, når så mange unge mødes, og det tages der hånd om ved at inddele i forskellige grupper med forskelligt fokus, bytte teams og skifte træner undervejs. På den anden side, har man et hold allerede fra tidligere camps, eller ens egen klub, kan man også sejle med dem hele weekenden. Der er noget for alle!

Som afslutningen på et forrygende første år med Youngsters bliver der lørdag holdt en ’tak for i år’ aktivitet.

Hvad gør man, hvis man vil med?

Her er link til billetterne hvor man kan købe både en weekend-og dagbillet. https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=0a3ef60d9e
Når du har købt en billet, er det bare med at møde op i Rungsted – der sendes information ud i ugerne op til campen.

Hold øje med sejlsportsligaens og youngsters facebooksider, hvor vi løbende opdaterer omkring event og sejlsportsligaens egen hjemmeside. 









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *