fbpx

Ny udgave af magasinet BÅD - køb e-version her

Inkluder i Newsletter: Ja

Ny udgave af magasinet BÅD ser dagens lys.

Vi er nået til nummer 544 i række, og vi ser på de første af de nominerede både til prisen 'European Yacht of the Year' - du kommer med bag kulissen fra VM i Aarhus - et imponerende og kæmpe stort VM, og så bringer vi et portræt af Steen Kjølhede - en af den maritime branches helt store navne gennem tiderne: Bådebygger, designer af både, sejl, kulfibermaster samt FurlerBoom, og meget mere...

Du får naturligvis meget mere i det 100 siders store magasin, om livet til søs. Tjek det hele ud her, køb det online eller prøv et abonnement - i print eller som e-version.

Vi byder de nye velkomne

Efter en vellykket flydende bådudstilling i Ishøj sidder jeg tilbage med en super fed fornemmelse. Rigtig mange af de besøgende, som kiggede forbi på udstillingen og magasinets stand, var nysgerrige efter information. Ikke kun den form for information, du hver måned kan læse i BÅD. Næ – de var ganske enkelt nysgerrige efter at vide ”alt om sejlsport” – og årsagen er ret enkel. De, jeg omtaler her, er simpelthen helt nye i sejlsportens verden.

Tæt på halvdelen af de næsten 100 nye abonnenter meldte sig under fanerne som ”grønne” – flere af dem havde faktisk endnu ikke truffet valget, om de skulle have en sejl- eller motorbåd.

Wow, tænker jeg – sådan en situation har jeg faktisk ikke oplevet i de godt 20 år jeg har været bladudgiver i den maritime branche.

Efter denne historiske sommer kan vi nu med sikkerhed konstatere, at der er nye sejlere på vej ind i sejlsporten. Jeg håber at alle vil være med til at tage godt i mod rundt omkring i klubberne og i havnene, selv om ventelisterne på en havneplads vokser. Ventelister er der desværre også i sejlklubbernes sejlerskoler. Jeg kan kun opfordre, at så mange klubber, som kan løfte opgaven, gør alt hvad de kan for at hjælpe de nye på vej.

Ny på vej er også 55-årige cand. merc. uddannede Christian Lerche. Med virke fra 1. september er Lerche ansat som direktør i Dansk Sejlunion.

Det er første gang, at unionen har en direktør ansat. Bestyrelsen har taget et opgør med den knapt så tidssvarende titel ”generelsekretær” – i min optik en rigtig beslutning, dog må man ikke tro, at jobbet som sådan har ændret karakter.

Føromtalte vækst af nye sejlere mærkes naturligvis også i klubberne. Dette giver Lerche & co. et moralsk rygstød fra dag ét, og det vil være en af de kommende opgaver, som skal prioriteres højt. Fuld fokus på nye og flere medlemmer.

Men – den altoverskyggende opgave for Lerche bliver at få styr på økonomien i Dansk Sejlunion. Der opereres i budgettet umiddelbart med et beskedent overskud på 600.000 kr., men heri var håbet, at der skulle have været landet en eller flere nye hovedsponsorer, noget Dansk Sejlunion har valgt at kalde ”kommercielle partnerskaber” for 2,45 mio. kr. Dette er mig bekendt ikke sket, og Dansk Sejlunions plan B, nævnt i bestyrelsesmøde referat af 4. december 2017, bør være trådt i kraft!

Dette betyder et underskud i størrelsesorden på 2 mio. kr. – en fordobling af resultatet for 2017, og dette vil ganske enkelt ikke være holdbart.

At få styr på økonomien er en opgave, som skal lykkes. Om der landes nye hovedsponsorer, eller Lerche på anden måde tilpasser udgifterne til indtægterne, er naturligvis Lerche og bestyrelsens valg, men at møde op med et budget for 2019, hvor der trækkes på reserverne vil i mine øjne ikke være holdbart.

Lad mig benytte lejligheden til at ønske Christian Lerche rigtig godt arbejdslyst.

Søren Øverup




Seneste nyheder





Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *