fbpx

Bavaria Yachtbau overtages af tysk Investeringsselskab

Inkluder i Newsletter: Ja

Bavaria er reddet. Det blev ikke noget Italiensk værft, som Bådmagasinet her på sitet kunne referere i sidste uge, men derimod en privat equity fond, der gennem det tyske investeringsselskab CMP Capital, har til formålet at erhverve nødlidende selskaber i Tyskand – altså et slags Finansiel Stabilitet, som vi kender det her i landet, når bankerne ikke længere kan leve.

Bavaria vil altså med rigtig stor sandsynlighed blive sat til salg igen om et par år eller tre, når CMP Capital har trimmet forretningsgangene - fået omkostningerne reduceret, og gjort forretnigen rentabel. Det er grundprincipperne i en equity fonds måde at drive forretning på. 

CMP tager ’hele molevitten’ – og overtager dermed også datterselskabet Bavaria Catamarans. Alle 800 ansatte, 550 i Giebelstadt i Tyskland og 250 i Rochefort i Frankrig følger med til den nye ejer. Parterne er, traditionen tro, enige om ikke at oplyse købsprisen.

CMP Capital er som før nævnt et tysk investeringsselskab, der har specialiseret sig i erhvervelse af nødlidende selskaber i Tyskland, Østrig og Schweiz, og har eksisteret siden oprettelsen i 2000. Med investeringen i et firma påtager CMP medarbejdere operativt ledelsesansvar på stedet. I Bavarias tilfælde vil Dr. Ralph Kudla, omstruktureringsekspert og partner hos CMP, blive medlem af direktionen.

Kai Brandes, CEO for CMP Capital forklarer: "Vi er overbeviste om Bavarias globale markedspotentiale, og vil sætte fokus på at udvikle virksomheden. Det vil ske med fokus på at vinde markedsandele, men vigtigt også at reducere produktionsomkostningerne."









Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!

★ Artikel

★ Ruffet måtte af og på igen

Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL





Udvalgte artikler *