fbpx

Rekord på veloverstået flydende bådudstilling

Inkluder i Newsletter: Ja

Der var besøgsrekord, flot vejr og fantastisk stemning på årets Ishøj Båd- og vandsportsmesse, som blev afviklet den forgangne weekend.

Sidste weekends gode vejr og en helt udsolgt messe, med et overflødighedshorn af både og udstyr, gav igen i år et rekordstort samlet besøgstal, oplyst af arrangørerne, på hele 21.497. Derfor er det besluttet, ikke kun, at afholde den populære flydende udstilling i Ishøj de næste tre år, men forhåbentlig også i mange år fremover.

Bortset fra et par korte byger om fredagen, så var der fint vejr under udstillingen og især søndag bød vejrguderne på lunt sommervejr. Her var der trængsel på flydebroerne og i den store udstillingshal. Begge steder var der travlhed med at vise både og grej frem. Publikum fik sig gode snakke med bådeksperterne, der blev fortalt skipperskrøner. Udstillerne syntes at stemningen fantastisk og Quorning Boats havde besøgende helt fra Tyskland og Holland på deres to Dragonfly trimaraner.

'Vi er godt tilfredse. Det var et fint arrangement, der var godt besøgt. Vi havde stor succes med vores sejlads med publikummer i vores Anytec 27 med en 350 hk Suzuki med DuoProp og en 12 personers Rib-it med 2x325 hk Suzuki motorer med DuoProp. Vi sejlede hver time og alle ture var fuldt bookede. Vi har allerede bestilt stand for næste år,' fortæller Per Breinbjerg fra Johs. Thornam.

'Det var en superfin og velbesøgt udstilling med fint vejr og mange interesserede. Vi var især glade for, at der var god interesse for vores Italia Yacht 9.98 Club og vores Invictus 250 motorbåd. Jeg synes der var større interesse for sejlbåde i år, og det er positivt for os der sælger sejlbåde. Vi kommer igen næste år,' mener Mads Elleskov, Maritimt Center Helsingør.

'Min kæreste og jeg var der i lørdags. Vi synes det var en super messe, med mange spændende ting og stande. Alle dem vi talte med i standene var meget flinke og gav sig tid til at svare på spørgsmål mm. Det var dejligt, at se alle de skønne og dejlige både, både udvendig og indvendig. Vi glæder os til næste gang,' sådan skrev fx Carsten Sønderlev på udstillingens Facebook efter sit besøg. Her fik udstillingen generelt rosende omtale af publikum, som også bestod af rigtig mange nye sejlere, der var på udkik efter båd.

Ishøj messe 02

Det vrimlede med besøgende på den flydende i Ishøj, og blandt de mange var også nye sejlere som var på udkik efter båd. Foto: Henrik Hansen/Ishøj Flydende Bådudstilling









World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk bræt ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...





Udvalgte artikler *