fbpx

Værd at se på Ishøj Flydende

Inkluder i Newsletter: Ja

I dag fredag er der nøjagtig en uge til den flydende bådudstilling i Ishøj åbner. Fredag den 31. august kl. 10 starter tre dage, hvor det kommer til at summe af sejler-liv, og der er lagt op til et brag af en udstilling.

Den maritime branche møder nemlig talstærkt op. Der vises flere forskellige mærker end set tidligere, og en del af forhandlerne har faktisk mange både med. Seks både fra Risbjerg, fordelt over Askeladden, Beneteau, og Sea Ray, og i det lidt større segment finder du hos Reese Marin, både sejl- og motorbåde, fra Hanse (sejl, red.) - motorbåde: Targa 27.2, Marex 310 Sun Cruiser & 320 Aft. Cabin Crusier, samt Sealine C330.

Tempo Bådsalg er også på plads med et bredt udvalg. Den nye Windy 27 Salona speedbåd fra det norske Windy værft får danmarkspremiere på den flydende bådudstilling, og du kan opleve båden i en smart racing green version. Udover Windy 27 kan du opleve de super lækre Chris Craft 27 & 30, Udstillingens Flagskib Prestige 750 og 420, Saga 370, Jeanneau NC9 og Jeanneau 319 (Sejl, red.)

Der er verdenspremiere for Faurby 460E på Marstrand Boat Show umiddelbart inden, men den når også frem til på fredag i Ishøj. Det er første Faurby med to rat. Bovsprydet er med integreret stævnstige, så man let kommer om bord. Cockpitbænkene i det store cockpit er 2 meter lange, og man finder plads til 6-8 personer omkring cockpitbordet. Båden bygges custom-made, så har du speciell ønsker til f.eks. et klassisk L-pantry og 2 langsgående bænke, eller U-sofa og lænestole, værksted i agterkahytten, rørkøjer osv, ja så vil alt være muligt.

X-Yachts kommer med seneste skud på stammen, som også havde verdenspremiere på Marstrand. Det er nummer fire i rækken af X-serien. X46 bliver helt sikkert et tilløbsstykke, og et 'must see'. Du kan læse mere om X46 i e-versionen af det trykte messekatalog, som du finder under historien.

Carver Yacht havde tidligere meldt fra på grund af 'krigen' om toldsatserne. På trods af rumstering på toldsats-området, så er det lykkes at lande en aftale med Carver USA, der sikrer en normalisering af priserne. Carver Yacht vil altså alligevel være at finde på Ishøj, og medbringer C37'eren.

Udover ovennævnte håndplukkede eksempler, så finder du også både fra Dansk Marine Center som kommer med tre fra Bavaria, Kronborg viser Viknes frem, ligesom en anden Helsingør virksomhed, Maritimt Center kommer med Italia Yacht 9.98 Club, Invictus 250 CX og Invictus 190 FX. Shipshape sørger for du kan opleve Dufour, ligesom Skovgaard Mortensen har Arcona på plads, og fra Quorning boats kommer du til at kunne opleve to af deres meget populære Dragonfly. 

En rigtig rigtig flot og mangfoldig blanding af både som ikke er set før på en flydende bådudstilling på disse breddegrader - vi kunne faktisk blive ved, for der vil være endnu flere end ovennævnte. Den komplette oversigt finder du i messekataloget herunder.

HUSK - Der er gratis adgang, og udstillingen er åben fra kl. 10 - 18 fredag/lørdag, og fra kl. 10 - 17 søndag. 

MesseKat

 

 

 

 









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *