fbpx

KDY havde 44 glade julemærkebørn på vandet

Inkluder i Newsletter: Ja

I forbindelse med det indgåede samarbejde mellem KDY og Julemærkefonden havde KDY torsdag fornøjeligt besøg af 44 skønne børn fra Julemærkehjemmet ” Liljeborg” i Roskilde.

Børnene mødte forventningsfulde og spændte op kl. 09.00 i Skovshoved Havn - til et Øresund, der var blankt som et spejl… det gav lidt hovedbrud hos VIP-skippere og event manager Mark Flindt, hvordan underholder man 44 børn i 5 timer i vindstille - og skaber interesse hos dem for sejlads?

”Vi valgte dog, at se stort på vejret og sendte de mange glade børn på vandet i 7 DS 37´ere – behørigt iført redningsveste og solcreme - og fulgt af 2 RIB´s som sikkerhed. Vel ude af havnen, kom der lidt vind og det var en fornøjelse, at se børnene hive i skøder, dreje på spil og styre de næsten 4 tons tunge både med stor iver og entusiasme – i det nu perfekte sejlervejr”, fortæller Mark Flindt og fortsætter:

”Nogle af børnene havde på forhånd meldt fra til al sejlads, men da de først blev underholdt om glæden ved at sejle og følte sig trygge hos de dygtige skippere, ville de alle gerne med på vandet. Her lærte de at betjene bådene og fik lidt ideer om vind og vejr, trim og ”boathandling” mv.”

”Det blev også tid til to kapsejladser på en kort udlagt bane, og der kunne igen høres høje jubelråb i de tætte mærkerundinger, og når der var målgang. Børnene lignede lige pludselig rigtige, seje sejlere og sejltrim og manøvre blev bedre og bedre undervejs. Alt i alt en herlig dag, hvor mange af børnene fik overskredet nogle grænser, styrket selvtilliden, oplevede vigtigheden af godt ”teamwork” og fællesskab – og ikke mindst formemmede glæden ved at sejle.”

Efter en hyggelig frokost var der ”præmieoverrækkelses ceremoni”, hvor én fra hver båd, der havde gjort noget godt for fællesskabet eller vist noget særligt for holdånden ombord, fik en guldmedalje hængt om halsen til klapsalver fra de øvrige børn.

”Alt i alt et herligt arrangement, som vi håber at kunne gentage i fremtiden”, slutter Mark Flindt.

Julemærkefonden og KDY indgik i foråret 2018 et samarbejde med det formål at støtte Julemærkefonden gennem forskellige aktiviteter. KDY vil gerne bidrage til, at børnene fra de forskellige julemærkehjem får nogle gode oplevelser, der kan være med til at give dem selvtillid og mulighed for at opleve fællesskab, team-ånd og ikke mindst godt kammeratskab.

Sejlsport er en yderst velegnet platform til at sikre dette, og en sport der kan dyrkes, også selv om man er lidt overvægtig og mindre mobil, hvilket en del af børnene lider under. Sejlsporten skaber gode oplevelser for disse børn.

Arrangementet i Skovshoved blev en succes, og KDY vil nu sammen med Julemærkefonden evaluere forløbet, og forventeligt følge op med lignende arrangementer for de øvrige fem julemærkehjem, eventuelt lokalt. Dette forudsætter naturligvis, at de nødvendige økonomiske midler og personalemæssige ressourcer kan sikres, og det vil KDY arbejde for at finde flere partnere til.

julemærkebørn pa vandet i skovshoved 08

En super dag på Sundet for 44 børn fra Julemærkehjemmet i Roskilde. Det er nok ikke sidste gang de glade børn skal ud og sejle. Foto: KDY/Mark Flindt

 









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *