fbpx

Ny mulighed for vinteropbevaring

Inkluder i Newsletter: Ja

Selvom sommeren bager, er der alligevel noget der hedder efterår og vinteropbevaring. Mange melder allerede om udsolgt til vinteropbevaring tidligt på sommeren, men nu er der en ny mulighed i det Sønderjyske.

Det er Marina Minde i Egernsund der overtager Skibsværft Toft i Gråsten med virkning fra 1. juli 2018. Fremover kommer det til at hedde Marina Toft.

Marina Toft råder over ca. 6.000 m2 haller til vinteropbevaring af lystbåde, og det dobbelte areal til vinteropbevaring udendørs. Marina Toft råder endvidere over ca. 130 bådpladser i vandet ved indsejlingen til Nybøl Nor.

– Det, som de første mange nye kunder spørger efter, er mulighederne for opbevaring af lystbåden om vinteren. Mange fastliggere kommer langvejs fra, så spørgsmålet er meget naturligt. Båden skal kunne opbevares under gode forhold, også i vinterperioden, hvor ejeren ikke ser båden. Efter købet af Marina Toft kan vi nu svare, at vi kan tilbyde tre muligheder: På land i en hal, på land udendørs eller i vandet, fortæller medejer og havnemester Claus Boisen, Marina Minde.

Kapaciteten i hallerne ved Marina Toft forventes hurtigt at blive udnyttet fuldt ud, så Marina Toft ønsker fortsat en lokalplan, der giver mulighed for opførelse af en hal til vinteropbevaring ved Marina Minde i Egernsund. Anette Weiss vil fortsat bestyre kontoret m. v. på Marina Toft og Jesper Weiss vil fortsat betjene kranen, der tager bådene op eller sætter dem i vandet.
– Der forestår større investeringer, da taget på en af de store haller skal udskiftes og samtlige broer forsynes med nyt trædæk, slutter Claus Boisen.

Læs mere om Marina Minde her, der er en privatejet, dansk havn ved Flensborg Fjord. Havnen har 460 bådpladser for sejl- og motorbåde i alle størrelser op til ca. 20 meter og en dybgang indtil fem meter. Til katamaraner og trimaraner findes individuelt indrettede bådpladser.

 




Seneste nyheder





Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!





Udvalgte artikler *