fbpx

5 nemme sommerdrinks

Inkluder i Newsletter: Ja

I denne varme skal der væske til, masser af væske. Og gerne uden alkohol, da alkohol er vanddrivende. Når aftenkøligheden sænker sig, kan man jo godt kigge lidt i barskabet ...
Alle opskrifter er til en drink, men du kan bare gange op, så der er til flere. Isterninger kan være en udfordring om bord, men måske købmanden på havnen har is, eller vil lade dig lægge en isterning pose eller to i fryseren.

Frisk grapefrugtdrink
1 hel grapefrugt
8 jordbær
2 cl limejuice
(4 cl vodka)
Danskvand
Mos jordbær og grapekødet. Bland ingredienserne i et højt glas fyldt med is, og top op med danskvand.

Hot summernight
2-3 skiver agurk
4-5 friske mynteblade
2 cl hyldeblomstsaft
6 cl ginger beer (ginger ale)
(evt. lidt vodka eller måske lidt bobler, i stedet for ginger beer).
Mas agurk med hyldeblomstsaft i et glas. Kom mynte og is i glasset og hæld ginger beer over. Rør godt, så du får det hele godt fordelt i glasset. Pynt med en strimmel agurk.

Piña Colada uden rom
2 cl citronsaft
8 cl ananasjuice
3 cl kokossirup
Masser af is og en ananasskive til pynt
(Kan tilsættes hvid eller brun rom)
Bland citronsaft, ananasjuice og kokossirup i en shaker (hvis du har en om bord, eller bland det hele i et stort glas) med is og ryst. Pynt med en skive ananas.

Ferskendrink
4 cl ferskenpuré (blendede ferskner, friske eller fra dåse og et par hindbær)
2 cl lime
1 cl sukkerlage (Kog en sukkerlage af 1 dl vand og 200 gr sukker, afkøl)
5 mynteblade
(4 cl vodka)
Blandes i en shaker eller kande med is. Hæld det over i et glas med isterninger.
Pynt med en myntekvist.

Long drink med fersken
5 cl ferskenpuré (blendede ferskner, friske eller fra dåse)
2 cl lime
10 cl sukkerlage (Kog en sukkerlage af 1 dl vand og 200 gr sukker, afkøl)
5 mynteblade
Ginger beer (ginger ale)
Blandes i en shaker eller kande med is. Hæld det over i et glas med isterninger og fyld glasset op med ginger beer (alkohol efter smag kan tilsættes). Pynt med en myntekvist.

Find selv på en drink
Og så er det ikke så svært at opfinde sin egen drink. Det vigtigste er forholdet mellem søde og sure ingredienser. Hvad med lidt blendede jordbær eller hindbær, lidt limejuice, lidt sukkerlage, danskvand og masser af is ...
Husk, at si frugtsaften fri for kerner igennem en si.




Seneste nyheder





Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *