Bådudstilling: Den flydende er flyvende

04-07-2018 10:29 Søren Øverup
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Sommerens bådmesse i Ishøj Havn fra den 30. august til 2. september ser allerede nu ud til at blive et tilløbsstykke. Næsten alle pladser er udsolgt. 250 både vil væres amlet på et areal mere end 26.000 m2

Størstedelen af de mange stande på Flydende Bådmesse i Ishøj er lejet ud og alle de store mærker er repræsenteret. Der bliver nok at kigge på for sejlglade gæster.

Det er TempoHuset der ejes af Tempo Bådsalg A/S og Kim Hansen (motorbådssejlere i gennem mange år), der sammen med SKIB & BÅD / Danboat står bag udstillingen. Tempo Huset rummer ikke færre end 2.500 kvm indendørsareal, lige ud til kajpladserne som bliver udstillingens midtpunkt.

Her vil der være stande med alt fra påhængsmotorer til maritim elektronik og lækkert sejlertøj. TempoHuset bruges normalt til vinteropbevaring af både, men igen i år har Tempo Huset besluttet, at de gode rammer skal udnyttes til Danmarks eneste flydende bådudstilling. Det bliver faktisk også muligt at opleve op til flere Verdens- og danmarkspremiere på nye både - bådmodeller, som simpelthen ikke har været udstilelt tidligere, et ikke helt normalt fænomen på disse breddegrader.

Et af Danmarks bådmekka

Ishøj Havn er i forvejen kendt som et af Danmarks meget aktive bådmekka med et hyggeligt sejlermiljø. Her ligger en lang række bådfirmaer, og når Ishøj Flydende løber af stablen, så vil der langs de mange kajer og bådbroer være mere end 250 både udstillet. Også på land vil der være mange sejlerdrømme at kigge på, og besætningen hos Tempo Huset er allerede i fuld gang med forberedelserne. 

Der vil være GRATIS ADGANG, og lad os bare løfte sløret allerede nu. I kommende udgave af magasinet BÅD, vil der være et gratis messekatalog. Vel mødt...

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

Læs flere nyheder - klik her.

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer