fbpx

Landsholdstøj: Ekstra sikkerhed med gule ærmer

Inkluder i Newsletter: Ja

Sejlernes sikkerhed er tænkt ind i en ny variant af sejlerlandsholdets langærmede lycra'er. En gul kontrastfarve på det ene ærme skal gøre det nemmere og hurtigere at spotte sejlere, der falder i vandet.
'Når du ligger i vandet, er det kun dét over vandoverfladen, som er synligt. Redningsvesten kan du ikke se, men armene kan du få højt op,' forklarer sejlerlandsholdets shore manager Frank Eriksen, der sammen med kommunikationskonsulent og designer Joakim Rechnitzer, Dansk Sejlunion, har udtænkt og designet de nye landsholds-lycra'er. Produktionen er sket i samarbejde med sejlerlandsholdets tøjsponsor Zhik.

Sejlere kan være svære at finde

'En Nacra eller en 49er i høj fart er hurtigt langt væk, før den får vendt rundt og kommer tilbage. Vi har flere eksempler på landsholdssejlere, som er faldet i vandet og har været svære at finde bagefter,' uddyber Frank Eriksen om sikkerhedsaspektet, der er særligt udtalt ved hurtige både - og ekstra vigtigt for sejlere, der træner i ydersæsonen, hvor vejret er dunkelt og vandet iskoldt.

De nye lycra'er er netop blevet delt ud til sejlerne på de tre landshold i forbindelse med holdenes nyligt afholdte træningslejr i Aarhus. Lycra'erne er et af de første konkrete resultater af dét udviklingssamarbejde, der er aftalt mellem Zhik og Dansk Sejlunion som led i Zhik's sponsorat for sejlerlandsholdet.


Dragter til Nacra-sejlere

Et andet projekt, der i højeste grad også har fokus på sikkerhed, handler om udvikling af beskyttelsesdragter for Nacra-sejlere. Projektet er en direkte udløber af Nacra-sejler Christian Peter Lübecks uheld tidligere i år, hvor han blev kastet af båden og ramt af roret med en dyb flænge i benet som resultat.
Lige nu er det kun sejlere på landsholdene, der har fået lycra'er med gule ærmer, men det er tanken, at også klubber på et tidspunkt bliver tilbudt det særlige tøj med ekstra sikkerhed.

Kilde: Pressemeddelelse, Dansk Sejlunion




Seneste nyheder





Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *