fbpx

Lystsejladsmuseet i Svendborg ændrer kurs

Inkluder i Newsletter: Ja

To år efter flytningen af museet fra Valdemars Slot til Frederiksøen i Svendborg Havn, har folkene bag erkendt, at besøgstallet ikke er øget – snarere modsat. Den daglige leder Martin Stockholms job er nedlagt, men han fortsætter som frivillig.

Flytningen af lystsejladsmuseet fra Tåsinge til Svendborg har ikke øget publikumstallet som ønsket. I 2017 besøgte omkring 6000 gæster museet. Heraf var kun halvdelen betalende. Det er færre end i de bedste år på Tåsinge. Nu er den ansatte leder fratrådt og entreen gjort gratis.

Lystsejlads-museets håb omkring flytningen var bl.a., at en øget tilstrømning kunne skabe økonomisk baggrund for at have en leder ansat på fuldtid. Sådan gik det ikke. Martin Stockholm tiltrådte lederstillingen i februar 2016, men nu er stillingen nedlagt, og Martin Stockholm har nu status som aktiv frivillig, og er desuden medlem af museets fondsbestyrelse.

Afhængig af donationer
Hvor det hidtil har kostet 65 kr. at komme ind, er adgang til museet fra denne sæson sparet væk. I stedet opfordres gæsterne til at donere et beløb i en pøs opstillet ved udgangen.
’ Jeg tror, at museets besøgstal primært er ramt af, at vi på Frederiksøen er omgivet af mange gratis tilbud. Når så folk kommer til museet og ser, at det koster 65 kroner at komme ind, vælger mange det desværre fra ’, vurderer Martin Stockholm som talsmand for fondsbestyrelsen.

Museets økonomi hviler på kontingenter fra godt 300 personlige støttemedlemmer, ca. 40 sejlklubber, 25 firma-medlemsskaber samt en lille snes medlemmer af museets erhvervsklub. Dertil kommer donationer til specifikke projekter på museet.

Fra en fond tilknyttet virksomheden Velux er der netop blevet doneret 90.000 kr. til opgradering af bådeværftets maskinpark. Fondens formål er "at opmuntre og anerkende aktive ældre, der gør en indsats for sig selv og for andre". Museet har tidligere modtaget penge fra en Mærsk-fond.

Lejemål udløber med udgangen af 2019
Den aktuelle aftale med Svendborg Kommune om brug af værftshallen udløber ved slutningen af næste år, og det vides ikke om ejeren, Svendborg Kommune ønsker at forlænge aftalen. Håbet er, at museet kan forblive på Frederiksøen i Svendborg Havn.

Kører nu kun med frivillige
Museets samlede antal frivillige ligger på 40 med en kerne på omkring 25, og det er dem der nu sørger for den daglige drift. Opgaverne er blevet omstruktureret, så funktionerne er fordelt i en række sjak og grupper med ansvarsområder i forhold til kompetencer. Den tidligere leder er nu koordinerende kraft for de frivillige.

Vi undrer os
Her på Bådmagasinet undrer vi os. Undrer os over, at et museum der passer på, og forvalter en del af Danmarks sejlende kulturarv skal leve fra hånden til munden.
Hvorfor er museet ikke på finansloven? Hvorfor skal frivillige, Svendborg kommune og private sponsorer sørge for, at de få håndører kan strække?
Har man på højere sted glemt, at Danmark rent faktisk har været beherskere af havet i tusind år? Og, at den kulturarv som Lystsejladsmuseet repræsenterer, meget hurtigt kan forgå og forsvinde?
Noget svar forventer vi ikke, men skulle der være en enkelt politiker derude, der ikke kun tænker på skattelettelser og udlændingepolitik, så vil vi da gerne høre fra dig ...

FAKTA: Danmarks Museum for Lystsejlads

Danmarks Museum for Lystsejlads blev i sommeren 1996 åbnet i Søndre Længe ved Valdemars Slot på Tåsinge. Museet har stadig depot ved slottet.

Den 1. maj 2016 genåbnede museet i en nedlagt værftshal på Frederiksøen i Svendborg. Den 1. februar 2016 blev museets nu fratrådte leder, Martin Stockholm ansat.

Museet er finansieret gennem bl.a. sponsorater, gaver og kontingenter fra støtteforeningens medlemmer.

Samlingen på Frederiksøen er Nordens største af sin art, og rummer bl.a. udstillingsbåde, tegninger, modeller og historiske effekter. En del af samlingen er dokumenteret med fakta og fortællinger på www.lystsejlads.dk









Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør





Udvalgte artikler *