fbpx

Mads Kolte-Olsen stopper i DS

Inkluder i Newsletter: Ja

Dansk Sejlunion står foran kursskifte i ledelsen. Bestyrelsen ønsker at justere unionens profil udadtil.

Bestyrelsen ønsker at justere Dansk Sejlunions profil udadtil. Det indebærer et kursskifte i den daglige ledelse, hvor generalsekretær Mads Kolte-Olsen fratræder, når hans kontrakt udløber ved årsskiftet.

Dansk Sejlunions generalsekretær, Mads Kolte-Olsen, fratræder sin stilling ved udgangen af 2018, hvor hans åresmålskontrakt udløber. Beslutningen er truffet i forlængelse af bestyrelsens overvejelser om Dansk Sejlunions fremtidige profil udadtil.

'Bestyrelsen og Mads Kolte-Olsen har drøftet den fremtidige kurs, og vi må konstatere, at vi ser forskelligt på spørgsmålet om, hvordan Dansk Sejlunion i de kommende år skal nå sine ambitiøse mål for sportslige resultater samt aktivitets- og klubudvikling,' siger Dansk Sejlunions formand, Line Markert.

'I fælles forståelse er vi derfor nået frem til, at Mads Kolte-Olsen fratræder som generalsekretær i Dansk Sejlunion, når hans kontrakt udløber ved årets udgang,' uddyber Markert og fortsætter:

Central drivkraft bag stærke initiativer
'Jeg vil gerne understrege, at der i bestyrelsen er den største respekt for og anerkendelse af den indsats, som Mads Kolte-Olsen har ydet siden sin tiltræden i 2013. Sejlsportsligaen, Vild med Vand og de nye fritidssejleruddannelser er tre blandt mange initiativer, som i høj grad er skabt med Mads som central drivkraft, ligesom han på de indre linjer har stået i spidsen for at etablere en effektiv styring af Dansk Sejlunions økonomi og aktiviteter.'

'Mads Kolte-Olsen tiltrådte på et tidspunkt, hvor sejlsporten stadig var alvorligt tynget af finanskrisens efterdønninger, og han har i høj grad bidraget til at styre Dansk Sejlunion sikkert gennem et vanskeligt farvand de senere år,' siger Line Markert.

Stillingsopslag om få uger
I løbet af juni opslås stillingen som ny generalsekretær/direktør i Dansk Sejlunion. Bestyrelsen søger en leder, som med afsæt i sin personlige kompetenceprofil kan udvikle Dansk Sejlunion i retning af et skærpet kommercielt fokus og samtidig sikre sejlunionens fortsatte forankring i medlemsklubberne.
Mads Kolte-Olsen fortsætter som generalsekretær, indtil en afløser kan tiltræde. Det ventes at ske i løbet af efteråret 2018.









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *