Canadian Tyre har måtte gribe dybt i lommerne for at få fat på Helly Hansen. 4.8 milliarder lyder 'checken på'. Nu er Helly Hansen heldigvis andet end sejlertøj. Ski- arbejds- Outdoor- og alm. fritidsbeklædning er også med i sortimentet.

Helly Hansen solgt for milliarder

11-05-2018 12:54 Søren Øverup
Kilde: Finans.dk
Vurderer artiklen
Del artiklen

Tilbage i efteråret 2017 kunne vi her på Bådmagasinet.dk berettet at Helly Hansen havde opkøbt deres konkurrent Musto. Nu er Helly Hansen selv blevet opkøbt, og denne gang i en mega handel til en værdi at lige godt 4,8 milliarder.

Køberen af det 140 år gamle tøjfirma er den canadiske varehuskæde Canadian Tire. Kæden sælger alt fra tøj til køkkenapperater i sine canadiske butikker.  Det skriver JP.dk som har flere internationale medier, heriblandt nyhedsbureauet Reuters, som kilde.

'Med vores muligheder og Helly Hansens troværdige globale brand ser vi en stor mulighed for Canadian Tire og Helly Hansen. Både i Canada og internationalt,' siger Stephen Wetmore, der er adm. direktør i Canadian Tire, til Reuters.

Canadian Tire har en plan om at sælge endnu mere Helly Hansen-sportstøj i sine butikker, for på den måde at gøre Helly Hansen mere tilgængeligt for den almene køber. Ifølge Stephen Wetmore er det en del af planen om at sælge kædens egne mærker internationalt.

Opkøbet af Helly Hansen forventes at være gennemført i tredje kvartal i år.

Helly Hansen, som her på Bådmagasinet.dk er mest kendt for deres sejlertøj, blev grundlagt i 1877 af sømanden Helly Juell Hansen. Frem til 1970’erne var selskabet i Hansen-familiens eje og har siden haft forskellige ejere.

I 2012 brugte det canadiske selskab Ontario Pension Plan (canadiske pensionkasse, red.) godt to milliarder norske kroner på at blive majoritetsejer i Helly Hansen, men nu har pensionskassen altså solgt tøjfirmaet videre.

Helly Hansen har butikker i mere end 40 lande verden over - og har bl.a. USA, Storbritannien, Norge og Canada som sine kernemarkeder.

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

Læs flere nyheder - klik her.

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer