Flakfortet åbner igen på fredag d. 11. maj. Foto: flakfortet.com

Flakfortet åbner igen for lystsejlere

Efter et møde med Slots- og Kulturstyrelsen genåbner Flakfortet for lystsejlere fra fredag d. 11. maj.

08-05-2018 06:40 Katrine Bertelsen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Der vil med virkning fra fredag d. 11. maj igen være mulighed for lystsejlere at anløbe Flakfortets lystbådehavn, og under resten af sejlersæson 2018 vil Flakfortet være åbent også for lystsejlere. Det skriver Flakfortet.com på deres hjemmeside.

'Grunden til at vi åbner igen er, at på kort sigt (i 2018) ser det lidt bedre ud, og efter konstruktivt møde med Slots- og Kulturstyrelsen ser vi lidt lys over sagen. På længere sigt er der dog stadig utroligt mange udfordringer, men vi arbejder videre på sagen', forlyder det på hjemmesiden.

En person, Jakob Kylmann Vestergaard Laustsen har fremstillet et borgerforslag, der vil åbne mulighed for, at 'Flakfortet kan blive et samlingspunkt gennem en ændring af museumsloven, så Flakfortet også i fremtiden kan være et populært besøgsmål'.

'Hvis I virkelig ønsker at Flakfortet skal være åbent i mange år fremad så har I mulighed at påvirke nu gennem at støtte borgerforslag', skriver Flakfortets ejere på flakfortet.com.

Du kan læse Borgerforslaget her

og du kan læse mere om Flakfortet her

 

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

Læs flere nyheder - klik her.

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer