fbpx

KOMMENTAR: Forandringens vinde blæser - ja det ligefrem stormer!

Inkluder i Newsletter: Ja

I slutningen af januar kunne vi bringe nyheden at vi her på Bådmagasinet havde købt bladet Bådnyt af Nordjyske medier. Vi købte det ikke for at lukke Bådnyt, men for at lægge det sammen med vores eget trykte udgave af Bådmagasinet, under mottoet 'Sammen er vi stærkest'.

I går, torsdag den 22. februar 2018 var en dag der gik over i print-historien, som noget ganske specielt.

Det var dagen hvor sidste udgave af det gamle Bådmagasinet som du kender det udkom, og så blev det også dagen hvor Dansk Sejlunion gik ud og proklamerede at de lukker deres medlemsblad Sejler!

Når jeg vælger at skrive at Bådnyt ikke lukker, så er det med fuld respekt for de mange tusinde abonnenter som nu bliver lagt sammen med Bådmagasinets. Overlappet mellem de to abonnements-databaser var overraskende lille, det nye blad vil blive stærkere repræsenteret i detailhandlen, og indholdet vil blive en skøn blanding af det bedste fra to gode blade - ingen læsere skal føle sig snydt.

Sejler lukker

At medlemsbladet for Dansk Sejlunion Sejler lukker, er nok ikke verdens største overraskelse. Det har længe være kendt at den favorable portoordning som Sejler nød godt af, ville bortfalde, en portoordning som Bådmagasinet måtte vinke farvel til for over 15 år siden.

Udfordringen for Dansk Sejlunion kan blive de mange sejlere som har været glade for bladet Sejler! At få et 'gratis' bådblad ind ad døren fire gange om året, har jo ikke været så ringe endda. Når jeg skriver gratis i situationstegn - så er det jo fordi sejlerne gennem deres kontingent til Dansk Sejlunion naturligvis har været med til at betale for bladet, nuvel - der har jo også været en del annoncekroner med til at dække omkostningen ved at producere Sejler.

Behovet er der

Som 'Last man standing' vælger jeg at tro og håbe på der findes et behov for et skarpt redigeret troværdigt maritimt trykt medie, med plads til fordybelse - et magasin med gennemarbejdede artikler, det være sig journalistisk samt grafisk, for sejlere, som ikke vil nøjes med den form for 'fast-food' tilfældige brugere af Internettet leverer. 

Men, Internettet - hvor Bådmagasinet heldigvis selv er stærkt repræsenteret, er fantastisk under devisen; hver ting til sin tid.

Den hastighed, som forandringens vinde blæser med for tiden, sker med en stormstyrke hvor der skal holdes godt fast. Lige nu vil vi ydmygt iføre os arbejdstøjet, og knokle for at få det nye magasin færdigt, og vi glæder os over at du som læser kan holde gost fast i det nye bådblad, som udkommer om under en måned - lige op til påske, nøjagtig den 22. marts 2018.









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *