Endnu en VM partner til Aarhus 2018

21-02-2018 16:12 Søren Øverup
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Der var glæde i Aarhus tidligere på dagen, hvor advokatfirmaet Gorrissen Federspiel underskrev en sponsoraftale med VM i sejlsport Aarhus 2018. De er dermed en af de officielle partnere, når verdens største begivenhed inden for sejlsport lægger til kajs i Aarhusbugten denne sommer.

Gorrissen Federspiel glæder sig over partnerskabet med VM-arrangørerne:

”Som aktiv erhvervsaktør i Aarhus ser vi frem til at støtte VM i sejlsport og være med til at sikre optimale rammer for en international sportsbegivenhed,” udtalte Søren Stæhr, partner hos advokatfirmaet Gorrissen Federspiel.

”Gorrissen Federspiel er et af landets største advokatfirmaer og leverer juridisk rådgivning til danske og internationale erhvervsklienter. Firmaet er førende inden for en lang række områder, blandt andet inden for søret og shipping og rådgivning til maritime aktører. Det er en styrke at have et firma af denne kaliber med ombord, når vi søsætter VM i sejlsport. I afviklingen af så stor en event er vi afhængige af gode samarbejdspartnere, der kan se værdien i at støtte sejlsporten og værtsbyen,” udtalte Jørn Sønderkjær Christensen, der er chef for Aarhus Events i Aarhus Kommune, der sammen med Dansk Sejlunion, Sport Event Denmark og Sailing Aarhus arrangerer VM i sejlsport.

VM i sejlsport finder sted i Aarhusbugten fra den 30. juli til 12. august 2018.

Fakta om VM

1.500 sejlere fra op mod 100 nationer
1.100 sejlbåde
14 dages sejlads i verdensklasse
En ambition om 400.000 besøgende til den samlede event
Gratis entré for publikum

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

Læs flere nyheder - klik her.

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer