Nyd Drage-center ser dagens lys hos Nordbjærgs i Skovshoved.

Dragerne samles i nyt 'center' i Skovshoved

17-02-2018 07:38 Søren Øverup
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

I et forsøg på at få aktiveret de mange Drageejere i hele landet, og få så mange Drager som muligt ud og sejle i den kommende sæson, har Dansk Drageklubs bestyrelse taget initiativ til at skabe 'Dansk Dragecenter' hos Nordbjærg´s i Skovshoved Havn.

Grunden til valget af denne location er de optimale betingelser for at skabe et godt Dragemiljø med gode faciliteter såvel, til lands som til vands.

Hos Nordbjærg´s er der god opbevaringsplads for Drager på trailere i 'Ready to Race mode', nære kranfaciliteter, reparationsmuligheder, udstyrsshop og sejlmager samt Dragesejlernes 'eget klubhus' i form af Hal 5 med et hyggeligt, afslappet miljø og moderate priser.

Hal5

Det er er vigtigt, at vi også prioriterer det sociale, hvis vi skal sikre at alle kategorier af Dragesejlere har lyst til at være med. Her Hal5 hvor der kan håndsejles, både før og efter sejlads. 

Samtlige Danske Drageejere vil blive inviteret til at komme med deres både og træne/sejle hele sæsonen fra 20. april til 7. oktober. Mange af sæsonens indenlandske kapsejladser for Drager foregår ud for Skovshoved Havn, som således danner de perfekte rammer for en aktiv sæson.

Kapsejlads og træning

Der vil være mulighed for at sejle i weekenderne, og deltage i den lokale aftenmatch, hver torsdag, sammen med Knarr´erne - nogle aktiviteter som ikke glemmer det sociale, da der vil være mulighed for at afslutte sejladserne med en hapser og et godt glas vin eller øl i Hal 5. Dragesejlerne arbejder også på, at der bliver lagt en bane i de weekender, som der bliver aftalt at sejle i - måske skal de enkelte besætninger, på skift, give en hånd med at lægge mærker ud – næremre info følger.

Drage Workshop

En af Danmarks dygtigste dragesejlere - og måske verdens største dragespecialist - Lars Hendriksen har været så venlig, at stille sin ekspertise til rådighed for en Workshop omkring Dragetrim og -teknik, som indledning til aktiviteten i starten af sæsonen.

Der arbejdes mod en weekend som kunne være d. 20-21. april 2018, men også her mangler initiativ-tagerne lige den sidste bekræftelse. Workshoppen vil bestå af teori og praktisk sejlads/ kapsejlads på vandet, hvor de forskellige elementer afprøves og testes under ”skarpe forhold”.

Mange Dragekapsejladser - i lige netop Skovshoved

Der er rigtig mange Dragesejladser i netop Skovshoved i sæsonen 2018, som giver gode muligheder for at komme meget på vandet.

Følgende er planlagt:

• 20. eller 21. april Opstart og Drage Workshop i Skovshoved v/ Lars Hendriksen

• 27. – 29. april Øresundsmesterskab i Skovshoved

• 11. – 13. maj DM i Skovshoved

• 14. – 21. sept. Vintage Yachting Games i Skovshoved – tidl. OL klasser inkl. Dragen

• 5. – 7. oktober NM i Kvindelig Sejlklub (-banen ligger ud for Skovshoved Havn)

• Fra 3. maj Aftenmatch for Drager og Knarr i SKS - Skovshoved, hver torsdag

• Weekendtræning efter aftale

Hvis du vil vide mere om dette super fine initiativ, praktiske oplysninger, indkvartering, økonomi og tilmelding, kan du kontakte Mark Flindt på hans mail her.

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

Læs flere nyheder - klik her.

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer