fbpx

T-shirt hjælper dansk sejler tilbage på vandet efter nærdødsulykke!

Inkluder i Newsletter: Ja

Under EM i Italien i Hobie Cat blev Calle Sørensen tilbage i 2015 ramt af en anden båd. Voldsomt forslået blev han bragt på hospitalet, hvor forventningerne til hans overlevelse var beskedne. Best case-scenariet er længe overgået, og i dag er han tilbage på vandet, blandt de bedste.

– Den anden båd ramte mig direkte i siden, og ved sammenstødet brækkede jeg rygsøjlen, venstre skulderblad og -albue og otte ribben. Den ene lunge blev punkteret, begge kollapsede, og jeg fik hjertestop. På hospitalet lå jeg i koma i et par dage, og lægerne kaldte det et mirakel, at jeg overhovedet overlevede, udtaler Calle Sørensen til pressen.

Smertefuldt comeback

Efter en lille måned på hospitalet i Italien kom Calle Sørensen hjem til Danmark. Efter et halvt års genoptræning var han tilbage på sin uddannelse som bådbygger, og han begyndte at sejle igen.

– Det jeg først gik ombord igen, var det en test. Det var temmelig nervepirrende, men det gik heldigvis så godt, at jeg – trods en del smerter i ribbenene, ryggen og skuldrene – hurtigt fandt ud af, at jeg skulle tilbage, fortæller han.

Tilbage blandt eliten

I dag sejler Calle Sørensen bådtypen A-Cat. For nylig var han med på efterårets landsholdstræningslejr, og for første gang siden ulykken kunne hans fysik igen holde til fulde træningspas.

– Når jeg havde lange dage på vandet, fik jeg stadig ondt dels mellem skulderbladene og dels i lænden, og derfor fik jeg af fysioterapeuten fra TeamDanmark anbefalet en Anodyne T-shirt, der har en særlig teknologi. Når man sejler, er man tit i positioner, der er hårde for ryggen, men Anodyne-trøjen minder mig konstant om at holde ryggen rank, siger Calle Sørensen og uddyber:

– Jeg har simpelthen mere luft i lungerne, når jeg er på vandet. På den sidste landsholdstræningslejr, hvor jeg var ni timer på havnen fem dage i træk, havde jeg langt mere overskud på grund af trøjen. Jeg er endelig tilbage, hvor det er træthed i hovedet og ikke i ryggen, der dikterer, hvor længe jeg kan træne.

AND 1711 2k

Anodyne blev stiftet i 2014 og forhandler holdningskorrigerende tøj fra AlignMed. Holdningskorrigerende tøj er designet til at give en rank kropsholdning og er specielt egnet til reducering af ømhed og spændinger, og du kan læse mere om produktet her




Seneste nyheder





SailGP

Barselsvikaren - nu med fast job

Kort nyt

KDY Sharks på podiet i Portugal

Kort nyt

Museet for Søfart står til at miste millioner af kroner

Kort nyt

Træk en kajak i automaten på Rørvig Havn

Kort nyt

Sejlsportens store succes: Kvinderne stormer frem

Kapsejlads

Rindom topper verdensranglisten

Kapsejlads

Ocean Globe Race: 5.000 sømil uden varm mad og kaffe?

Kort nyt

Stærk duo overtager roret i KDY





Udvalgte artikler *