fbpx

Maritim folkefest i verdensklasse

Inkluder i Newsletter: Ja

Når VM løber af stablen til sommer bliver det på alle måder en fest! Udover sejlads i verdensklasse er vi nemlig også ved at planlægge den helt store maritime folkefest – selvfølgelig også i verdensklasse!

Under VM vil hele havneområdet derfor summe af maritime aktiviteter, der skal underholde og undervise de mange nysgerrige, som har lyst til at være med til festen. Aktiviteterne strækker sig fra DOKK1 og hele vejen til lystbådehavnen og træskibshavnen. Mange spændende aktører har allerede meldt sig på banen. Det gælder sejlklubber, ro- og kajakklubber, dykkere, surfere og virksomheder samt kultur- og uddannelsesinstitutioner.

Klubberne inviterer indenfor, så alle kan prøve kræfter med alt fra forskellige typer sejlads, stand up paddle og dykning i en container fyldt med vand til kanotur langs byens nye havnefront – og meget, meget mere. Vi er alle enige om, at den maritime kultur skal prøves – ikke kun ses!

Byens og regionens kultur- og uddannelsesinstitutioner vil bidrage med at gøre os alle sammen klogere på, hvad havnen og havet betyder for os. De vil også dykke ned i havets og søfartens historie, nutid og fremtid, og gæsterne kan gå på opdagelse i historierne om den gamle havn.

Sidst men ikke mindst er ingen fest komplet uden god musik. Derfor vil der hver dag være musikalske indslag for både børn og voksne, hvor den står på alt fra popmusik til sømandsviser, fællessang og maritimt teater.

Det gode værtskab

Omkring 100 aktører deltager i VM og den maritime folkefest. Planlægningen er allerede i fuld gang og spændende nye samarbejder spirer. For et par uger siden inviterede vi aktørerne til workshop, hvor vi arbejdede ud fra temaet; det gode værtskab.

Mange gode spørgsmål blev stillet og besvaret. Bl.a: Hvordan er vi gode værter sammen? Hvordan udvikler vi os sammen? Hvordan kan vi mødes på tværs af brancher? Hvad ønsker vi hver især? Og hvordan kan vi bedst muligt arbejde sammen?

Jeg er glad for at sige, at alle på workshoppen tog godt imod os og hinanden. Der blev skabt en rigtig god følelse af, at vi løfter i flok – både os der arbejder med sejlsport til daglig og dem, der kan noget helt andet.

Fælles for os alle er, at vi ønsker at være gode værter sammen!

Vi tror på, at det gode værtskab ligger i spændingsfeltet mellem det, gæsterne gerne vil have og det de ikke ved, at de gerne vil have. Derfor skal vi både levere god service og masser af spændende overraskelser!

Hvis du sidder med en god idé til en maritim aktivitet, du gerne vil gøre til virkelighed under folkefesten, er du velkommen til at skrive til mig. Det kan du gøre ved at sende en mail til Charlotte Kirk Elkjær, City Activities and Ceremonies Manager Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

I løbet af foråret deler vi løbende flere aktiviteter på vores Facebook-side, hvor du selvfølgelig også er mere end velkommen til at give et ‘like’ og følge med.









Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet





Udvalgte artikler *