fbpx

Alle mine morgener på jorden - ny bog fra Kløvedal udkommet i dag

Inkluder i Newsletter: Ja

Alle morgener på jorden var navnet på det lille skib, Troels Kløvedal brugte til at sejle kortere ture i danske farvande eller til den svenske skærgård, når Nordkaperen var for langt væk.

Alle morgener på jorden er også titlen på en af Troels Kløvedals yndlingsbøger, af den franske forfatter Pascal Quingnards roman fra 1991, og til lejligheden af den nye bog, blot tilføjet 'mine' - godt set.

Man kunne kalde denne bog et livstestamente: Troels Kløvedal skriver om sit liv, sin familie, sin barndom og ungdom, om skønne kvinder, hvoraf han fik børn med fire, om dem og om børnebørn; om sit arbejde på teatre og andre steder i København, om årene i kollektivet Maos Lyst, om sine venner og veninder både der og andre steder, om hofballer og dannebrogsorden, og han skriver selvfølgelig om Nordkaperen, om, hvordan han ad mange omveje fandt skibet og købte det, han skriver om sine rejser jorden rundt, om dem, der var om bord – der er mange vidt forskellige skæbner, og Kløvedal har spillet en rolle i hver og en.

Troels Kløvedal kalder sin nye bog en 'helt gammeldags erindringsbog'. Han ser gennem de 22 kapitler som ovenfor anført, med glæde og taknemmelighed på sine minder om kammeraterne, kvinderne og møderne med alverdens kulturer.

Bogen er skrevet i lyset af den livstruende sygdom, der ramte Troels Kløvedal for et par år siden. Den er et vidnesbyrd om et levet liv, den lyser af taknemlighed over den rige og mangfoldige tilværelse, der blev ham til del: Der er ikke en gnist af bitterhed eller vrede over sygdom og svækkelse, kun glæde over livet, over kvinderne, over rejselivet, litteraturen, over verdens mangfoldighed, over alle hans smukke morgener på jorden.

Bogen udkommer i dag på Gyldendals forlag - er på 448 sider og koster 299,95 (vejl.)

Alleminemorgener

448 sider, super flot bog for kun kr. 299,95 - netup udkommet i dag.









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *