fbpx

FANTASTISK - Udfordringen med pant i både via Skibs-registret er fortid. Nye regler fra 1. marts

Inkluder i Newsletter: Ja

Her kan man virkelig tale om at få en tidlig julegave. Folketinget har i dag vedtaget en række nye initiativer på søfartsområdet, som bl.a. forbedrer mulighederne for fastholdelse og vækst i maritime aktiviteter i Danmark og fremmer handel med brugte fritidsfartøjer - men også ændret reglerne for pant i både.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen udtaler til pressen: 'Med disse initiativer bidrager vi til, at det danske flag fortsat er attraktivt i en globaliseret verden. Vi fortsætter samtidig vores arbejde med at forenkle en række regler til gavn for bl.a. fritidssejlerne i Danmark.'

Folketinget har vedtaget nye regler på fire områder:

Reglerne om udenlandske ejeres adgang til at få skibe under dansk flag er blevet justeret og gjort klarere. Dette skal bidrage til, at Danmark kan fastholde og udbygge sin globale position som en stor og attraktiv flagstat og som maritimt kraftcenter.

Mulighederne for registrering af pant og andre rettigheder i mellemstore fritidsfartøjer er blevet forenklet. Dette sker gennem en flytning af registreringen fra skibsregistret til Personbogen. En hurtigere og lettere adgang til registrering af pant forventes at føre til øget omsætning af fritidsfartøjer og øget brug af lånefinansiering med positive økonomiske konsekvenser for banker, finansieringsinstitutter og bådforhandlere til følge.

Ansvarsbegrænsningsbeløbene for vragfjernelse er også blevet hævet. Herved er der skabt en højere grad af sikkerhed for, at udgifterne til fjernelse af vrag efter søulykker m.v. afholdes af rederiet og dettes forsikringsselskab, og ikke af staten.

Endelig er der vedtaget en række andre ændringer, herunder en ændring af reglerne om søpant, hvorved havneafgifter bliver sikret ved søpanteret i skibet, også når havnen er privatejet.

De nye bestemmelser træder i kraft 1. januar 2018. Dog træder ændringerne for fritidsfartøjer i kraft 1. marts 2018.

Især på området for registrering af pant i både, der har én bestemt person kæmpet på branchens vegne i mere end fem år. Bådmagasinet fangede Henrik Jørgensen fra Tempo Bådsalg på telefonen her til aften, og det var en jublende glad Jørgensen vi havde i røret. 'Det er simpelthen en helt fantastisk dag for den maritime branche herhjemme, det er noget af det bedste der er sket i lang tid, og det vil helt klart være med til at fremme bådsalget i Danmark'. 

Den meget langsommelige proces det har været at registrere et pant gennem Skibsregistret har ganske enkelt fået banker, finansieringsinstitutter, og andre med lyst til at låne penge ud til nye bådejere, til at trække sig fra markedet. 'Vi har jo set eksempler på at det har taget mere end 6 måneder, ja helt op til over ét år, at få div. papirer på pladsNu vil vi helt sikkert se vækst på det område, så det bliver helt naturligt lettere at låne til at få opfyldt sine drømme', slutter Henrik Jørgensen overfor Bådmagasinet









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *