fbpx

Aabenraa havn i forandring - skaber nye muligheder for Reese Marin

Inkluder i Newsletter: Ja

Egentlig er det virksomheden Stema Shipping, der har hovedkontor på Aabenraa Havn, som skaber de nye muligheder. De har de seneste år vækstet voldsomt, og der er opstået et behov for et nyt domicil, der kan imødekomme forventningerne til den fremtidige udvikling. Der vil derfor blive opført en markant domicilejendom i området ved Sydhavn – faktisk på hjørnet hvor Reese Marin i mange år har drevet deres forretning.

Det skaber som nævnt muligheder, og dem er Henrik Reese ikke sene til at gribe. Det vil samtidig forvandle hele området ved Sydhavnen, og tilføre et løft der vil være med til at fremtidssikrer området.

Reese Marin flytter derfor til et nyt område ved Sydhavn. Fiskebutikken bliver revet ned, og området bliver inddraget i den nye strandpromenade, hvor der også bliver plads til Havnegrillen i nye omgivelser.

Erwin Andresen, bestyrelsesformand for Aabenraa Havn udtaler - ”For Aabenraa Havn er det en meget stor dag, når vi her kan præsentere et projekt, der på mange områder løser flere af havnens og byens udfordringer. Først og fremmest er jeg meget glad for, at det er lykkedes os i fællesskab med en af vores største kunder, at få løst deres behov for nye og bedre kontorfaciliteter. Dernæst er jeg stolt over, at vi nu har skabt en helhedsløsning for området ved Sydhavn, der giver både havnen og byen et gevaldigt stort løft, som både havnens kunder samt byens borgere kan være stolte over. Vi får nu skabt en utrolig flot og indbydende facade for havnen, der hilser nye gæster velkommen, og samtidig signalerer en robust havn i fremdrift.”

Et forvandlet Reese Marin

Reese Marin får de mest perfekte forhold man kan tænke sig at drive Bådforretning fra. Udover en ny kontor og administrationsbygning, så får Reese Marin også egen mole/kaj, flydebro, kran - og ikke mindst en kæmpe hal til vinteropbevaring af kundernes både.

Henrik Reese, udtaler til Bådmagasinet ”Det er bestemt med vemod, at Reese Marin flytter fra vores nuværende placering, men jeg ønskede på ingen måde at hindre en fortsat udvikling af Aabenraa Havn, hvorfor jeg gik positivt ind i projektet. Når jeg i dag ser på den endelige løsning, kan jeg se et projekt, der giver Reese Marins nye unge team nogle enestående muligheder for yderligere at udvikle forretningen. Vi får nu muligheden for at opnå en unik position inden for bådbranchen, da vi kommer til at råde over et samlet område, hvor vi kan have en flydende udstilling ved egne broer, udstilling på land, udstilling i hallen, mulighed for vinteropbevaring og ikke mindst et kontor midt i området. Vi har valgt at tage denne mulighed til os, hvorfor vi også har investeret flere hundrede tusinde i nyt håndteringsudstyr. Vores kommende enestående faciliteter har allerede medført, at vi har fået henvendelser fra flere bådfabrikanter, der ønsker at have os som deres forhandler, da også de kan se store muligheder med disse enestående faciliteter.”

Reese Marin bliver helt sikkert en af de helt store spillere på det danske markede for bådhandler, og kan i dag vise både fra Dehler, Hanse, Targa, Marex, Fjord og Sealine - frem på programmet.









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *