fbpx

Sejlerne er nu formelt inviteret til VM i sejlsport Aarhus 2018

Inkluder i Newsletter: Ja

Sejlerne blev formelt inviteret til Hempel Sailing World Championships Aarhus 2018, da 'Notice of Race' torsdag middag blev offentliggjort. Det betyder, at sejlere, trænere og teamledere nu kender de nærmere forhold, som VM afholdes under. Således kan de sportsligt og praktisk forberedelser frem mod VM nu for alvor starte.

Notice of Race indeholder praktisk information om de eksakte datoer for sejladserne for de enkelte bådklasser, hvornår der er inspektion af udstyr, hvornår der er medaljesejladser, samt kort over eventområdet og åbningstider for de forskellige bådparker.

Sejlerne er fra World Cups og OL vant til en mere medievenlige startprocedure, end den vi benytter på de hjemlige kapsejladsbaner. Denne procedure er også angivet i Notice of Race.

De fleste sejlere medbringer deres egen båd til VM, men for Laser og Radial er sagen en anden. Sejlere i disse klasser lejer en båd på stedet, så med 285 Lasere og Radialer til start er det en del både, der skal stilles til rådighed.

Med Notice of Race kan sejlernes nationale forbund (MNA) nu begynde at reservere pladser til deres sejlere efter et sindrigt kvalifikationssytem, der primært bygger på nationernes ranking. Tilmelding til VM 2018 foregår ved at de nationale forbund peger på, hvilke sejlere de ønsker deltager - dette i overensstemmelse med nationens kvote af pladser.

Du kan læse meget mere om alt dette hos World Sailing:









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *